Godaften. Det må jeg gerne sige, fordi klokken er stadig ikke ramt midnat - der er faktisk hele 11 minutter til.
Jeg har her til aften nydt en film, "Rejsen til Saturn", sammen med min dejlige mand, og vi spise den delikate Knorr Indian Rice, som jeg for en gangs skyld ikke havde krydret selv. Jeg magtede ikke at lave mad i dag. Jeg sad på sengekanten (jeg stod op klokken 15:00, da René ikke vil vente længere) og han sprøjtede ideer ud, og kom med forslag til, hvordan jeg skulle vælge, og jeg var ikke i humør til mad, jeg havde minus på overskudskontoen, og maden - den skulle laves. Til sidst fik jeg rejst mig fra sengen, med en lille tåre i øjenkrogen fordi det hele virkede så uoverskueligt, og kom ud i køkkenet, hvor jeg straks startede med at lave mad. Jeg havde ikke lyst til at snakke med hverken min farmor eller mor i dag. Men jeg overkom madlavningen, og jeg fik spist og set den der film, og vi havde det hyggeligt. Bagefter skulle jeg bestille dagligvarer hos OSUMA.
Det går mig allerede på NU, selvom de først kommer i morgen (fredag) mellem 16-20, fordi jeg ved at halvdelen af det, jeg har bestilt, er screwed up. Det er det værste rod, de har, altså! Man skulle tro, at dem, der pakker deres kasser, enten er ordblinde eller ikke kan dansk. Ja, eller talblinde, det kan jo også være at det er varenumre og ikke navne, de går efter. Jeg ved det ikke, jeg er bare træt af at sende ting tilbage og skulle ringe og få det rettet ud. Psh. Hvis man for pokker bare kunne få de satans varer et andet sted! Det ville være 500 gange nemmere at bestille ethvert andet sted, tør jeg næsten at sige!!!
Nå, men jeg blev så inspireret, da jeg lavede mad, fordi den gryde, jeg har fået af min farmor, står derude endnu. Jeg har ikke fundet et sted til den. Det er den, hun i 50 år (sikkert mere) har brugt til at lave oksesteg i, hun har fået den af sin svigerfar. Jeg kendte ikke min farfars far. Det siger nærmest lidt sig selv med den aldersforskel, der er. Min farfar blev født i 1926. Men jeg nåede at møde min oldefar på min mors side en enkelt gang. Men det var ikke "den biologiske". Det var ikke min biologiske mormors far. Den kvinde, jeg kaldte mormor (bare rolig, hun lever stadig. Jeg taler bare ikke med hende længere) giftede sig med min morfar, som var alene med 2 børn, efter hans kone skred. Han havde min mor og hendes storebror. Dem var han ikke så glad for, fordi de mindede ham om hans tidligere kone, som havde vanæret ham ved at forlade ham, og "min" mormor kunne naturligvis bedst lide sine egne børn. Og dem var der 4 af. Derudaf er der så en masse børn, som alle sammen er mere spændende end jeg nogensinde har været. Måske også derfor jeg ikke haft en speciel interesse i at holde vores forhold kørende. Hun behandlede ikke min mor eller mig særlig godt. Men hun elsker min far. Og en dag trillede vi ned på Møn for at hilse på hendes far. Så det var den oldefar, jeg havde. Men han var blind. Min mor er fra Vordingborg. Min far kommer fra København. Min farmor er oprindeligt fra Slagelse-egnen på Sjælland, men min farfar kom fra Frederiksberg, så hun flyttede derind, og siden jeg var barn, har de boet i Rødovre. Jeg boede jo også selv i de første 8 år af mit liv (okay, 7½,) i København. Vi havde en lejlighed på Vesterbro, men mine forældre mente ikke, at det var et passende sted for mig at vokse op. Det er i hvert fald sådan, jeg har forstået det. Humlen i det hele var nok bare, at der var for lidt plads i lejligheden. Hvis vi skulle bo der ret meget længere, ville jeg være blevet for stor til at dele værelse med dem.
Jeg kører af sporet hele tiden! Gryden, for pokker! Jeg blev inspireret af gryden, så da jeg bestilte mad, bestilte jeg en oksesteg. Jeg er nemlig skidegod til at lave en rigtig god, gammeldags oksegrydesteg, som bare skal stå i 3-4 timer og passe sig selv, med kun 1 undtagelse: den ene gang, den skal vendes. Jeg er blevet ekspert i sovs, og jeg har også husket at bestille kartofler, så vi kan få det rigtig lækkert. Det eneste, jeg mangler, og først kommer i tanke om nu, er rødkål. Jeg spiser normalt ikke rødkål til oksesteg - men det gør René, og jeg har glemt at bestille det. Jeg har bestilt rødbeder, men det er jo ikke det samme.
Jeg har faktisk rigtig meget lyst til at gå i seng - men samtidig har jeg også lyst til at blive oppe og hygge mig her foran min computer. Jeg har fået en idé til "notesbogen" som rummer mine ideer til historier. Denne har jeg fået af René, serveret helt færdig, jeg skal bare skrive den. Det er så ikke særlig nemt, men jeg har da tænkt mig at forsøge. Det bliver spændende! Jeg har udtænkt lidt, og den første side er skrevet for et stykke tid siden, det virker lovende, men jeg kan naturligvis ikke sige noget - det er jo mig selv, der har skrevet det. Selvfølgelig synes jeg, at det er spændende. Jeg tror bare, at den kan "gribe sig fast" hvis først jeg får fat i "følelsen". Jer, som kender mig og har læst denne blog i mere end kort tid, ved hvad "følelsen" er.
Til andre, er det kort forklaret, når man sætter sig foran sin computer med sine fingre på tasterne, og øjnene rettet mod skærmen, og ordene så bare strømmer ud af sig selv, når hjernen får lov at arbejde på egen hånd. Når man sådan set ikke "tænker" man bare "føler" og skriver ordene ned samtidig. Dét, mine venner, dét er "følelsen". Den skal være der, for ellers kan jeg ikke skrive.
Men klokken er halv et, og det er måske nok smartest at gå i seng, hvis jeg vil have en dag i morgen. Jeg kan godt blive lidt træt af det der med at sove konstant, selvom jeg elsker at sove. På et tidspunkt begynder musklerne at gøre ondt,og så skal man op alligevel, så er det koldt, man er i dårligt humør, alt er sur røv - nej. Det er vist bedst at gå i seng nu.
Tak dog, alligevel, fordi du læste til dette punktum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar