Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 11. september 2015

Smigret - dét er jeg!

I dag har jeg været usandsynligt meget sengeliggende. Jeg sovet stort set hele dagen. Men jeg er dog gået i gang med et projekt, jeg startede faktisk i går aftes, med at indsamle små historier eller bare svar på nogle spørgsmål, jeg stillede stillede folk. Jeg er ikke igennem listen endnu, men jeg fik et svar fra min svigerfar i morges, og han skrev

"Hej søde"

som indledning. Jeg blev helt genert. Det er meget vigtigt for mig, at min svigerfar synes godt om mig. Jeg ved ikke hvorfor det betyder så meget for mig, men jeg har sådan en ærefrygt for ham. Han er en høj mand, meget bestemt, han går godt nok dårligt nu, og er nødt til at bruge stok - men jeg er så betaget af ham, at jeg næsten er bange for ham. Bange for at sige noget forkert, noget, som er virkelig dumt.  Men så skriver han "Hej søde". Det slog mig helt ud af kurs. Jeg blev så glad. 

Jeg er typen, der ønsker mig et kæmpe lager af bh'er, men faktisk ikke har ret mange, men har en angst for at have pigerne fri, selvom der er en T-shirt eller en stramtsiddende top rundt om. Derfor har jeg nogle toppe med indbygget bh. Fordi jeg har et meget sparsomt antal bh'er, har jeg købt 4 af de der toppe, som jeg bruger en del. De var ikke så dyre, og det er jo teknisk set undertøj, som jeg kan gå med uden noget uden på, når jeg er bare er herhjemme, alene eller sammen med René. I dag, her lige før, overvejede jeg at jeg måske skulle "tømme" den for løse hår (jeg fælder en del, og de falder ofte ned i toppen. Hvad jeg ikke havde forventet, var at finde krummer, der svarer til et kvart rundstykke eller sådan noget. Haha. Jeg grinte så meget.

Om jeg har været ude at gå en tur? Her til aften? Ja, det har jeg da. Hvorfor skulle jeg ikke det? HA! Told you I would win this round, stupid knee! Men jeg har taget 100mg Tramadol for at kunne klare prøven. Det kan godt være, jeg bliver nødt til at tage  50mg eller 100 mg mere inden jeg går i seng. Men jeg lagde selv op til turen, og jeg bar selv rollatoren ned. Helll yeah. Jeg kan bare det der.

Ellers er der sket det i dag, eller faktisk her til aften, lige før vi gik, at vi fandt vand ude foran vores dørtrin, oppe på træet. Det er sådan lidt... Det kommer ikke herindefra, fordi det ligger på ydersiden af den liste, der ligesom "lukker" døren, men der var ikke vand andre steder. Det er altså bare det mest mystiske. Jeg er overbevist om, at det hænger sammen med, at gulvet i vores lejlighed bølger som bølgepap, men jeg ved det ikke. Vi må nok hellere ringe over på ejendomskontoret i morgentidlig. 

Fredag i morgen. Det betyder, at det er 1. uge med Eltroxin, og at det går godt indtil videre. Jeg har ingen problemer med præparatet. Glad og tilfreds indtil videre. Om 1 uge stiger jeg jo så igen. Så skal jeg have 2 piller hver morgen. Ud over de 8 andre, jeg tager.  Men det gør ikke noget, for bare jeg har det godt! Er det ikke det, man siger? Jeg skal til KBJ den 30. september, og let's face it: Jeg kommer ikke afsted, hvis jeg skal gå selv, hverken den ene eller den anden vej. Det bliver en Flextur og en taxa hjem. Andet er der ikke at gøre. Hans praksis ligger nemlig på  2. sal, og jeg skal op af en stejl vindeltrappe for at komme derop. Såøh... Jeg overvejer faktisk at sende papirerne til ham, og så bede ham om at ringe i stedet for, men jeg ved, at han gerne vil se mig, og det er forståeligt nok - det er flere måneder siden jeg har været der sidst. 

Jeg er glad for, at jeg gik den tur, men jeg kan mærke på mit knæ, at jeg skal passe på nu, så mon ikke det bedste vil være at gå i seng, egentlig? Klokken er jo også 00:23, så det er vel ikke så sært. Jeg skal tilsyneladende også lave mad til René. Måske jeg selv skulle spise et par leverpostejsmadder med det samme :)

Sov godt, eller god morgen, alt efter hvad I skal :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar