Her, klokken 21:26, efter min aftenlur. Fuck, jeg var træt. Men jeg har sovet lidt nu, og nu kan jeg måske holde helt til klokken 23 eller 23:30 uden at falde i søvn! Yeah!
Den 26. september 1948 blev min farmor og farfar gift. Min farfar døde for 12 år siden, men min farmor lever stadig. Hun har været helt alene i dag. Der er ingen andre end jeg, som har ringet. Vi har såmænd ikke engang snakket om netop det emne. Men jeg kunne godt høre på hende, at hun var trist. Det er også svært.
Hvad mon der sker for mig? Skal jeg også sidde alene i flere år, efter Renés død? Eller skal han sidde alene efter min? Det er uhyggeligt. Jeg har ikke lyst til at være og blive gammel.
Jeg føler ikke så mange smerter i dag, selvom jeg godt kan mærke gåturen forleden stadigvæk. Den sidder lidt i læggene endnu. Men det er jo klart; jeg har jo ikke gået ordentligt i ugevis. Det er skridt i den rigtige retning! I dag har mine ankler været store, men ikke udpræget store, i betragtning af, at jeg siden gåturen kun har brugt hvide støttestrømper. Såøh... Jeg tror, at det det er fint nok :)
Jeg vil dog alligevel sige, nu, for jeg tror, at jeg vil lave noget andet end at blogge lige nu, at Jonna var her i dag, og det var rigtig hyggeligt. Jeg havde en rar dag, og Jonna nød vist også at være her. Jeg kan høre, at René slår en sindssyg skraldlatter op engang imellem, for han har fundet en serie, som vist er ret sjov. En mordmysterie-serie med humor. Han er helt oppe at køre og vil gerne have mig med. Men jeg kan sgu ikke overskue en ny serie lige nu. Selvom jeg er ked af at gå glip af den. Den lyder sjov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar