Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 7. september 2015

Jeg skider på det hele og kalder det for lort

Wauw... Jeg er godt nok blevet lidt smålun på  Sharon den Adel i denne video, "Faster", som er fra Within Temptations plade "The Unforgiving". Bandet er hollandsk. De kunne godt have pyntet med en masse hvide tulipaner, som er min yndlingsblomst, men okay, jeg kan godt se, at det nok ikke ville have set så god ud på settet.
Men er hun ikke smuk? Og supersexet? Det synes jeg. Og det hele ligger i hendes ansigt. I hendes øjne især. Hun er virkelig meget smukkere end i deres første videoer. Men man kan jo godt blive smukkere med alderen, det er ikke altid man bliver grimmere. Det burde jeg måske forsøge at huske på selv. Hehe.

Jeg har en svigerinde, for så heldig er jeg. Og hun har netop købt et pindsvin. Hos en opdrætter. Der er rent faktisk folk (som min svigerinde), der betaler 1.000 kroner for et pindsvin, der er avlet i fangeskab. Det er jo meget smart, kan man sige, fordi pindsvin generelt er ret sygdomsbefængte, men når de bliver avlet, har de stamtavler og det hele. Det sover om dagen og er vågne om natten, så i den første tid skal hun gøre ham tam og bruger derfor sine nætter, hvor hun alligevel ikke  kan sove, på at snakke med sit pindsvin. Det stikker vist ret meget lige nu, men det skulle stoppe, når det bliver tamt. Jeg er måske nok lidt imod at avle på pindsvin på den måde. Men det kom først da hun sagde, at hende, som avler på pindsvinene, har kæmpe reoler med hamsterbure, der bare står række for række, side om side, med et pindsvin i hver... Der tænkte jeg, at det måske lige var voldsomt nok til mig. Og så bryder jeg mig ikke om ordet "avle". Det hører til i landbrug.

Jeg har bare så mange smerter i mit venstre knæ. Og jeg bliver ved med at bebyrde det ved at "forvride" det. Det er virkelig det mest belastende. Vejret hjælper ikke! Jeg må have nogle neoprenbind til mit knæled. Nå nej. De findes ikke i min størrelse. I'M TOO FAT! Det ender sikkert bare med, at jeg æder det. Pas må jeres børn, kære forældre, jeg kommer måske til at indhalere dem næste gang jeg trækker vejret!

Jeg glæder mig til den dag jeg ikke har nogen smerter længere. Det er så nok den dag jeg dør, så der er nok ikke så lang tid til, og der er nok ikke så meget at glæde sig selv, sådan, "after all", men engang imellem tænker jeg da på det. Selvmord. Men jeg kunne ikke gøre det overfor René. René og Emma. Men mest René. Jeg elsker ham så højt. Har jeg sagt det i dag? Sikkert ikke. Kun til ham. Jeg sagde det vist i morges. Ellers må jeg lige vente til næste gang en af os rejser os op. For jeg rejser mig ikke alene for dét, men det kunne godt være en del af noget andet. You catch my drift?

Dette indlæg slutter nu, tror jeg, jeg føler ikke lige, at jeg har mere på hjertet for nu. Hav en god ... Hvad er klokken.. 17:32... Så er det eftermiddag i 28 minutter endnu ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar