Ooooog her er jeg igen! Jeg er glad og så længe man kan sige det og stadig se ud som om man mener det, så er det sgu fint nok :)
Det er torsdag i dag, den 3. september. Jeg blev friet til i går, og det var dejligt. Elsker den slags! I går kom alle mine tre pakker, som jeg ventede, og det var dejligt! Det er superduper! Mine pakker er totalt fede, og René blev glad for sit LEGO :)
Jeg ser frem til at holde min bryllupsdag den 1. november :) Jeg ved ikke helt, hvad jeg ønsker at vi skal lave. Maden, desserten, filmen, aktiviteten... Jeg håber på Mørbradgryde, frugtsalat, "The Ninth Gate", en gåtur, computerspil og højtlæsning. Det er det, jeg satser på, at René er enig i :)
Jeg har været sløv om det, men jeg regner med at kunne komme i gang med Eltroxin i dag. Grunden til, at jeg ikke er startet før, er ganske enkel: René har ikke været i stand til at kunne komme på apoteket, rent overskudsmæssigt, og jeg har ikke kunnet gå derned, fordi jeg har haft meget, meget ondt i mit knæ.
Jeg har indset nu, at grunden til, at mit knæ gør så skide ondt hele tiden, er at musklerne ikke kan holde sammen på lortet, og at det samtidig er knogle mod knogle - der er er ingen bruskplader. Det sidste har jeg naturligvis fået at vide af en uddannet ortopædkirurg. At mine muskler er halvdøde, er min diagnose. Og fordi jeg har samme problem i ryggen, vil jeg skyde på, at jeg har svært ved at holde ryggen ordentligt på plads, dvs. lige eller "rank", fordi mine muskler er halvdøde - jeg har jo ikke brugt mine muskler, stort set, i næsten 2 år eller mere. Imens alt det her med benet har været i gang, har det været svært at komme ud, og før det, var der jo en masse indeholdt agorafobi.
Men i dag er det simpelthen så slemt, at mit knæ slet ikke dur. Jeg har måtte nasse piller af gemalen. Faktisk kun en pille, men sammen med mine, går det op i en højere enhed :) 5mg Metadon er måske ikke så meget, men det hjælper en smule - det tager toppen :) Og nu skal jeg så i gang med at genopbygge mine muskler igen. Jeg var ude at mærke vinden i går, men en meget kort tur. Jeg kunne nok godt have gået længere, men så kan jeg ikke gå i aften. Så, jeg vurderede at det var bedre at gå hjem :)
Det er åbenbart umuligt at få fat på min mor efter hun er gået på efterløn. Det var noget nemmere, da hun arbejdede. Psh. Ej. Jeg håber da, at hun er glad for at være fri fra arbejdsmarkedet. Hun er jo også 65 år nu, hun har arbejdet i mange år. De sidste 9 år på et bosted for psykisk syge. Jeg mener at det er 9 år. Jeg synes at det er fedt nok at hun nyder tilværelsen nu. Hvis hun kan. Det er ikke alle, der kan. Min far går jo også hjemme. Jeg tror ikke så meget på kombinationen. Men de har jo klaret den siden '78, så de har vel noget i sig, der binder dem sammen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar