Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 13. maj 2010

It's you that I adore

"There ain't no tits on the radio"
Scissor Sisters, "Tits On The Radio"

Jeg sidder igen her og tænker. Jeg foretager mig ikke ret meget andet. Jeg skrev 10 digte i nat. Det var hyggeligt. Jeg ved ikke, hvor fede de er... Men det er så hyggeligt at skrive dem alligevel. Jeg er elendig til at digte men det er pissehyggeligt. Jeg elsker det. Jeg har det godt i dag, selvom jeg stod sent op og har misset halvdelen af dagen. Nå. skid på det. Det var en hyggelig nat, jeg gik først i seng 4:30, så måske er det alligevel meget normalt at så op 12:45? Jeg føler bare at dagen er gået... Det er nok vejret. Lejligheden henligger stort set i mørke. Fandens gråvejr.

"Are you happy? Do you ever cry?"
Shakira, "How Do You Do"

Jeg savner René. Han ligger og sover. Han har det slemt for tiden. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Nu får han ny sagsbehandler på mandag. Så bliver de nødt til at få en snak. Jeg har fundet Renés papirer fra reumatologisk ambulatorium frem, da de tilsyneladende ikke rigtig kan finde ud af at kigge i dem. Pis med dem. Jeg forstår godt, at han er vred, efterhånden. Han er blevet meget svinsk behandlet. Det er synd for ham, han er gået fuldkommen ned med flaget... Stakkels min dejlige mand. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre noget... Men der er ikke noget at gøre. Han må jo bare leve med det indtil han kan komme til psykiater 7/9. Det er bare så laaaang tid til! I hvert flad når det drejer sig om det her...

"Destroy the mind, destroy the body, but you cannot destroy the heart..."
The Smashing Pumpkins, "Fuck You (An Ode To No One)"

Han har det faktisk rigtig skidt, så jeg ville ønske, at han kom lidt hurtigere igennem systemet, men han vil ikke springe andre i køen over. Det er jo et eller andet sted ganske heltemodigt, eller hvad man kan kalde det, det dur bare ikke. Jeg kan ikke overtale ham til det, og må sidde her og se ham gå mere og mere i opløsning dag for dag. PIS!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar