Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 23. februar 2014

Så skræmmende, at jeg dårligt tør tænke på det!

Jeg kom sgu ud i går, men jeg gik ikke så langt som jeg forventede. Pyt med det - jeg kom ud. Det er en sejr i sig selv.

Jeg har oprettet en "Ubesvaret mail" mappe i Outlook. Jeg har haft den i et stykke tid, men jeg har ikke brugt den. Da de "passede poter" vandrede rundt på mit keyboard (vi passer en kat), trykkede hun på alt muligt, og blandt andet et eller andet, der gjorde, at den mappe kom til at ligge lige under "Indbakke" - Cool? Oh hell yeah! Så nu vil jeg forsøge at bruge den, så de mails, jeg får, ikke forsvinder i mængden. Lige nu har jeg  418 e-mails liggende i min indbakke, og ca. 100 af dem er fra coop eller Matas. Jeg har tænkt mig at rydde op i dem i dag. Jeg kan godt lide at have orden i dem.

I dag laver jeg minipizzaer til aftensmad, for vi har en pakke pitabrød, en pose revet mozzarellaost og en pakke skinkestrimler i fryseren, og en dåse  tomatkoncentrat i skabet - så jeg smækker lige hurtigt 6 minipizzaer sammen. Så er der også en eller to til senere, så behøver jeg ikke at stå og lave mad til René. Så kan jeg bare smide en minipizza i mikro'en, give den et minut, og så kan han spise den. Cool :)

Der er ved at være seriøst lavvande i min sodavandsbeholdning. Virkelig noget lort, for man kan kun bestille fra nemlig, hvis man bestiller for over 400 kroner - og vi har... like... 500 eller sådan noget, og der skal være plads til andre ting. Jeg skal ikke drikke sodavand for 400 kroner inden fredag. Slut.

I morgen kommer Birgitte og ser på operationssåret. Jer er ret spændt. Jeg burde have været i bad i dag. But I didn't. Det er for sent nu, i forhold til udluftning.

Nå, men jeg har i hvert fald fået opdateret mine skemaer. I dag drejer det sig om mit CTR-saldo-skema, mit menstruationsskema, computerspilindkøb, medicinændring, SEAS-NVE, det månedlige regnskab og lægebesøg. Så jeg har brugt et kvarters tid på det. Det skal jo gøres - og heldigvis er det noget af det, jeg elsker allermest! Skemaer er fucking cool. Tænk engang, hvis jeg ikke havde skemaer! Jeg ville gå psykisk ned. Hvordan skulle jeg ellers holde styr på alle mine ting?! Åh, gud, det er en skræmmende tanke!  Jeg må straks fokusere på noget andet. Jeg har et lille bitte skema over de forskellige skemaer, jeg har, siddende på min computerskærm, så jeg kan se, hvad jeg skal huske at opdatere. Et skema over skemaer. Bliver det meget bedre?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar