Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

onsdag den 26. februar 2014

Here we go!

... Jeg er megatræt. Virkelig. Jeg synes, at jeg har været på farten hele dagen, men det har jeg faktisk slet ikke. Hehe. René og jeg har snakket økonomi, og mere hensigtsmæssige måder at købe ind på. Hvis vi f.eks. har... lets just say 700 kroner om ugen til at leve for, og han så har en indkøbsliste med hjemmefra, men at jeg sidder i røret med en lommeregner, så vi kan holde os inde for de 700 kroner - hele ugen igennem. Og så skal jeg have taget mig sammen til at få lavet en pris-sammenligningsliste over de ting, vi køber til daglig - så vi ved, hvor de er billigst, når de ikke er på tilbud :) Det må jeg starte på i marts.

Men helt klart en mere struktureret økonomi. Vi har brugt 4 kroner for meget i denne måned. Vi har minus 4 kroner på vores konto. Altså, vi har 20 kroner i pungen, men der er lang vej til banken, når ingen af os kan gå. René har for mange smerter, jeg tør ikke. Fedt, ikke? Hehe. Kaos. Men der går penge ind på fredag og uuhh, det bli'r fedt... (Snuppet fra en Østkyst Hustlers sang, "Penge ind på torsdag", tror jeg faktisk, at den hedder)

Nu går jeg sgu i seng, altså klokken er sgu næsten halv to om natten, jeg burde være gået i seng for længst. Og nu begynder Emma og lege model derude i køkkenet med formål at få udleveret godbidder ved kasse 1. Det er utrolig så lækker hun kan gøre sig. Jamen, det skulle næsten have været videooptaget, det er fantastisk - den kat er fantastisk! Men hun har da fået narret René til 4-5 små godbidder. Jeg har sagt at hun ikke skal have mere end 2 ad gangen. Hm-hm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar