Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 8. februar 2011

På tide med en opdatering

Jeg sidder her stille og roligt tidligt tirsdag morgen i en dunst af prut, fordi René ligger og prutter. Jeg håber ikke, at der er noget med, men det tror jeg lidt, at der er. Det må jeg se på, når han engang står op.

Det er længe siden mit sidste indlæg. Meget er sket. Og samtidig er intet sket. Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg skal tænke om tingene. Jeg kan heller ikke huske hvad jeg skrev om sidst, så... Ja. 

Jeg blev grebet af frygt i går, fordi jeg troede at jeg var blevet gravid, hvilket IKKE er en del af mine planer. Jeg ville tage en test (det gjorde jeg i øvrigt også - den var negativ). MOR var her. Hun snakkede om, at jeg selv var skyld i, at jeg var blevet gravid, hvis jeg var gravid, fordi jeg ikke brugte pessar, sæddræbende creme, kondomer m.v., og at jeg derfor ubevidst har valgt at jeg gerne vil have et barn. Jeg er sådan lidt overrasket over hendes reaktion. Jeg tager P-piller. Renés sæd eller mine æg dur ikke, det er jeg overbevist om. Så jeg har ikke noget at frygte, men når det kommer over mig, så kan jeg alligevel ikke lade være med at frygte at jeg nu er blevet det. Jeg har overvejet at blive steriliseret, men René er ikke med på den idé. Han synes at det er federe at få et barn. Men den diskussion har vi så tit.

Jeg har siddet og hørt en masse musik her til morgen. Det har været rart og hyggeligt. Jeg lytter nu til George Michael, som faktisk har lavet noget okay god musik. I burde tjekke "Freedom 90!" ud på YouTube, for den er faktisk værd at se. Jeg har set den mange gange her til morgen.

Jeg forsøger at få skrevet lidt, men de dumme ord vil ikke som jeg vil. Jeg mangler FØLELSEN. Den cool følelse, som får fingrene til at skrive selv. Den følelse, som man bare skal have, for at kunne skrive godt. Eller som JEG i hvert fald skal have. Den mangler. Jeg har masser af ideer, men følelsen, lidenskaben, mangler. Så kan det aldrig blive godt.


Derudover har jeg tænkt mig at spise morgenmad snart, men René... Han sover. Jeg kan ikke larme, jeg ved ikke, hvad tid han skal op, men jeg ved heller ikke, om jeg kan vente helt til vækkeuret ringer. Det gør det vel tidligst om 2½ time, og jeg har allerede været oppe i 1½ time. I går var jeg i dybt fjollet humør, og sagde skøre ting, hvilket fik René til at beslutte sig for, at jeg var psykotisk. Men jeg nægter stadig at jeg var det. Det var jeg ikke. Jeg var ved fuld bevidsthed, jeg gik bare og lavede lidt småsjov. Jeg kan godt lide at sige mærkelige ting til René, fordi han reagerer på en sød måde. Men jeg var åbenbart lige en tand for tosset i går, for han blev ved med at sige til mig, at jeg var psykotisk,og det var jeg vitterligt ikke.


Anyways; i dag skal han til akupunktur, og derefter til sine forældre. Jeg håber lidt på, at min svigermor er hjemme, så hun kan sy min frakke - René kan tage den med. Det er bare knapperne, der skal strammes ind. That's all. Men jeg er elendig til den slags selv, og jeg ved, at hun er god til det. Men hun skulle vist et eller andet... Jeg ved det ikke. Jeg hørte René sige, at det kunne være at hun var kommet hjem, når han kom. Så mit håb lever! Hehe. Jeg har syet 4 af Renés underbukser (boxershorts) og det er på 2 af dem snart kun én stor syning. Der er konstant huller i, jeg ved vitterligt ikke, hvad fanden han laver med de underbukser...! Mine er alle sammen snart 6 år gamle, og der er kun huller i, fordi mine hygiejnebind river dem i stykker. Men hellere det, end at de vender sig om og hiver "pelsen" med af, når jeg skal have trusserne ned  f.eks. for at tisse. Always er ikke et mærke, der klistrer ordentligt. Men det gør Coop. Lidt for voldsomt, men hvad fanden.... Det går sgu nok. Trusser kan man altid købe. Jeg har lige købt 4 par hos Ellos. Jeg håber at min pakke kommer i dag...! Det er den bare nødt til! For i morgen er jeg ikke hjemme i pakkeafleveringstiden. Men de sendte den i fredag, og der er 4-5 dages leveringstid, men det er altså sket, at pakkerne er kommet efter 3 dage. Så jeg satser inderligt på, at den kommer i dag! Hehe... Elsker at få pakker! 


Skal i øvrigt lige huske at holde øje med, hvornår det er fastelavn! Så bliver døren bare ikke åbnet!!! Jeg hader børn, og jeg hader børn, der tigger, så jeg nægter at åbne døren. Det passer vist René meget godt. De har sendt en seddel rundt, hvor der står, hvornår de fejrer fastelavn her i bebyggelsen. Så det er nok den dag, de kommer. Jeg skal i hvert fald lige holde øje med det.

All for now! Roger over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar