Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 27. februar 2011

Nobody will break your fall

Jeg er i sorg. Jeg skrev en blog i går, dedikeret til Peter, og den har bare ramt mig. Ellers er det fordi jeg er inde på Wikipedia og læse om ham konstant. Jeg har siden åben, ligger åben i browseren, så jeg kan bare med ét klik være inde på siden igen. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør, at min sorg pludselig dukker op i så fornyet tilstand. Jeg var kommet langt i min bearbejdelse af sorgen, men nu... Nu sidder jeg her og har det pissedårligt igen. 

 Jeg sidder og lytter til hans stemme nu... Den specielle stemme, som bare var så smuk. Jeg ville give næsten hvad som helst for at få ham tilbage. For at verden fik ham tilbage, og han kunne lave gode sange igen. Men okay. Manden var 48 år gammel. Type O Negatives dage var nok talte alligevel. Men han skulle ikke dø! Jeg ved ikke, om han gjorde det selv. Om det var selvmord. Det sidste jeg læste, var at han var i bedring, og at det var hjertestop. Men... Peter? Jeg kunne godt forestille mig, at han havde sørget for den "heartfailure" selv. Af uvisse årsager gør det tingene mere acceptable. Han ønskede selv at dø. Han ønskede selv at komme væk fra denne rådnende verden. Det kender jeg. Hvis det er sådan, det hænger sammen, at han gjorde det selv, så er det måske ikke så slemt. Men jeg ville gerne have ham tilbage alligevel.

Jeg er ellers ved at nå til et punkt, hvor jeg har overvejet at gå til lægen med mit problem med tis i bukserne. Men selvom jeg faktisk allerede har bestilt tid via nettet, til den 14. marts, så tror jeg, at jeg vil forsøge noget andet. Jeg vil sætte faste tissetider. For jeg drypper ikke om natten. Så hvis jeg tvinger mig selv til at tisse hver 3. time eller noget... Måske er det værd at forsøge? 
Bortset fra min sorg over Peter, så går det egentlig nogenlunde i dag. Startede ud med lidt mut humør, så blev jeg glad, og nu jeg lidt halvmut. Jeg har mest af alt lyst til at gå i seng, men jeg går ikke i seng 21:30, når jeg stod op klokken 21:00 - det holder bare ikke. Jeg skal huske at hæve 300 kroner i morgen, til Renés gave.  Hans månedlige gave er et pizzagavekort på 300 kroner - han kommer sikkert ikke til at bruge alle 300 kroner, men så er der i hvert fald nok. Jeg har lavet det, så han får en gave den første i hver måned. Det synes jeg er cool. Jeg har allerede lavet gavekortene - mangler bare at fylde dem med penge. Det meste involverer øremærkede penge. Altså at de skal bruges til det og det. Jeg håber at han bliver glad for det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar