Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 20. marts 2016

Lidt nemmere med Type O

Jeg har fundet en fin-tandet kam! Og jeg har redt mit dybt uglede hår ud.  Jeg havde for-redt det med min TangleTeezer, men jeg kunne ikke sådan få det hele ud. Og nu føles mit hår bare så lækkert og vidunderligt. Jeg har virkelig en god fornemmelse! Jeg har ikke set på det i spejlet endnu, men jeg ved ikke om det også ser smukt ud.

En fødselsdag er på vej. Jeg har det lidt dårligt med det. Jeg vil faktisk gerne deltage, men jeg føler bare allerede nu, at jeg er ved at panikke, selvom der er nogle dage til endnu. Det er ikke cool. Jeg bliver nødt til at  finde en løsning. Kan René eventuelt tage afsted alene? Nej, jeg skal ikke lade ham tage afsted alene, bare fordi jeg ikke kan.

OMG, jeg lavede den mest lækre pizza i går! I ved, den sædvanlige pizzadej (gær, vand, mel, olie og salt), mens dejen hævede, skar jeg en pakke med kogt skinke i skiver, til strimler, og bagefter rullede jeg dejen ud, smurte Coop Pizza Topping Sauce på, fordelte skinken ud over, revet mozzarella og da den kom ud, strøede jeg oregano ud over. Den smagte så vidunderligt, at jeg nemt kunne spise sådan en igen i dag!

Jeg har en af de dage i dag, hvor jeg ikke ANER hvad jeg skal lave til aftensmad, selvom jeg ved, at jeg er nødt til at finde på noget snart. Jeg har tilsyneladende sovet til klokken var 13:30, og derfor er der jo en masse "dag", som er gået til spilde. Jeg skulle have ordnet vældig mange ting i dag. Jeg tænker at jeg måske kan lave spaghetti med kødsauce i dag. Lyder det som noget man gider at spise? Med friskrevet parmesanost? Jeg må lige tjekke med René. Jeg har bestilt dagligvarer til i morgen, men ikke sådan rigtig nogen af disse ting.

Jeg skal have ordnet mere af køkkenet i dag, og jeg skal også fortsætte med papirerne i dag. Jeg vil gerne være nået i hvert fald én mappe videre inden onsdag, når min vejleder kommer og skal sidde og kigge på, at jeg ordner dem. "Nå, Rikke, skal vi ordne papirer i dag?" og så sidder hun og kigger på mens jeg kæmper med at få styr på, hvordan det er bedst at sortere dem, og derefter hvordan de skal opbevares. Det er spild af ressourcer, synes jeg lidt, men det er rart at hun kommer her alligevel og er her i den time, fordi René er der ikke. Så...

Men jeg må nok hellere lave noget mad. Eller rydde op i køkkenet som det første, i hvert fald. Det lort skal jo ordnes. Hehe. Jeg snupper Type O Negative i ørerne, så går det nok lidt nemmere :)

4 kommentarer:

  1. Hej Rikke.
    Ja alt er nemmere med musik i ørene. Rock on :)

    V.h. Kim

    SvarSlet
  2. Øem jeg har lige et spørgsmål: Er det mig der er dum, eller ligger der ikke noget i det der hedder Rikkes skizofreni? Jeg kan iværtilfældet ikke finde noget :)

    SvarSlet
  3. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg helt fatter dit spørgsmål fra klokken 20:58. Altså, jeg har på et tidspunkt haft en blog, som hed Rikkes Skizofreni, så vidt jeg husker, men jeg har slettet den, eller ændret navnet til noget andet, og slettet indholdet for at bruge den til noget andet. Lige nu har jeg "kun" 3 blogs på blogspot.

    Men er det en af dem, du hentyder til, eller er det noget, jeg har skrevet? Forklar lige, så skal jeg svare :)

    SvarSlet
  4. Jeg fulgte et link til den på et tidpunkt. Men den er nok slettet, derfor der ikke er noget i den. No problem.

    SvarSlet