En hel nats tuderi for mig selv over savnet af min mor, som jeg har valgt at udelukke fra mit liv, fordi hun har overtrådt mine personlige grænser, efterfulgt af en mindre times søvn, efterfulgt af en times skriblerier ved skrivebordet i skæret fra lommelygten, for at lyset fra lampen eller computerskærmen ikke skulle vække René, mens jeg sad og fandt på 40 geniale årsager til at han er noget så dejlig, efterfulgt at lidt ekstra timers søvn, efterfulgt af morgenmad, piller, opkast, papirsortering, en times telefonsnak med min svigermor, en halv times snak med min farmor, tid brugt på at lave Knorr Indian Rice Dinner Kit, og efter at have spist til et det sidste afsnit i første sæson af "CSI" - ja, den originale serie fra Las Vegas - fik jeg sådan en voldsom trang til regnbueis at det næsten var ubærligt. Eneste åbne butik her på Langfredag, var Kiwi. Men der er bare waaaaaaaaaaaay too much bande-stuff going on down there, så jeg måtte sætte mig til tåls med 2 forskellige smagsvarianter af Carte D'Or og en Ben & Jerry's "Cookie Dough". Da René kom hjem med det, kunne jeg næsten ikke spise noget af isen, og jeg føler mig så skyldig. Men han har fået noget ud af det selv, for han købte nogle franske hotdogs, så er hans sliksult væk i nogle dage :)
Så mens René spiste sine franske hotdogs, og jeg spiste is, så vi "The Revenant" - Did anyone shout out "AWESOME" - for det er, hvad den er. Men jeg havde set den, det er en "klassiker" på dvdhylden :) I går så vi "Jeg, Mig & Irene". Jeg ville faktisk have set "Fun With Dick & Jane", men valgte at gå med på Irene, fordi rollen som Charlies "split personality", Hank, bare er den sjoveste mand ever. Jeg må dog sige, sådan, hands off, at selvom jeg har nydt film af Jim Carrey siden "Ace Ventura, Pet Detective", og har "Ace Ventura - When Nature Calls", "The Mask", "Dumb & Dumber", "The Cable Guy", "Batman Forever" (selvom det ikke sådan rigtig tæller som en Jimn Carrey film), "Liar Liar", "The Truman Show", "Bruce The Almighty" og "Yes Man" på yndlingslisten over film, så er "The Number 23" helt stensikkert inden for de 10 fedeste film, jeg nogensinde har set. Den er jo ikke sjov what so ever, og det er ikke meningen, at den skal være det. Den er fed på en helt anden, dyster og bizar måde, som jeg virkelig bare elsker ud over alle begreber.
Skal jeg sammensætte en top 10 over de 10 bedste film nogensinde lavet, ville min liste se nogenlunde således ud:
Rikkes Top 10 Movies of All Times:
10:
"Alle for to"
9:
"Dodgeball"
8:
"The Watch"
7:
"Run Fat Boy Run"
6:
"Queen of the Damned"
5:
"The Crow"
4:
"Sprængfarlig bombe"
3:
"Step Brothers"
2:
"The Number 23"
1:
"Salt"
***
Øv, mand, jeg er begyndt at få ondt i balderne af at sidde på min computerstol. Jeg sidder her ikke engang særlig ofte. Det må være det, der gør det, måske? At fordi jeg lige pt. ligger meget i sengen pga. sygdom og smerter, er min lille fine popo blevet vænnet til finere forhold? Crappy ass. Jeg æder noget mere is, og så tager jeg mine piller og går i seng. Ha! Screw this chair, man!
I øvrigt har jeg købt The Vampire Chronicles (skrevet af Anne Rice, men læst op af 5 forskellige oplæsere - en for hvert bind), og min plan er at lytte til dem sammen med that husband of mine.
Sleep tight, all you beautiful people. Yeah, all us ugly ones will sleep just as well, I guess. I hope! All is said.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar