Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 28. oktober 2016

Lots and lots of... What shall we call this?

See... Jeg elsker René. Og René har mange - mange - smerter, som han er tungt medicineret for hver dag. Han var på smertecentret i går, og beklagede sig over, at den medicinske løsning, han havde, ikke var optimal for ham. Derfor har han fået fjernet noget af den medicin, han får, og har fået tilføjet Fentyl depotplastre. Fentyl er i den gruppe, man kalder for "opioder".  Når han får et plaster på, virker det i 3 dage. Det er mere eller mindre bare et plaster, som sidder på hans krop og pumper 12,5mrg morfin ud pr time.

Han har tidligere fået ordineret morfinplaster. Der var der tale om Norspan, hvor han ikke kunne tåle den lim, som plastrene sad fast med. Jeg tog billeder af det. Og nu kommer vi frem til det, jeg faktisk vil sige med dette: Jeg er ikke sygeplejerske eller noget nær overhovedet. Men alligevel er det mig, som må  observere ændringer hos ham, og jeg skal holde øje med hans hud de steder, hvor vi vælger at sætte plastrene. Jeg synes faktisk, at jeg efterhånden har fået en ret stor "opgave" på skuldrene. Men vi har aftalt at vi tager billeder af de her plastre, og dokumenterer det hele vejen igennem - så opretter jeg en mappe, hvor de filer kommer til at ligge i.

Det bedste ville være, hvis han kunne få smækket et på i dag, men han skal ned til Basse i dag. Så kan jeg ikke være der til at holde øje med ham. Men han har så mange smerter i dag, at han allerede nu har snakket om at aflyse. Klokken er lidt i 8 om morgenen. Jeg skal i øvrigt også have fyret op for noget morgenmad. De sidste 3 døgn har jeg ikke spist morgenmad. Eller frokost eller noget andet end aftensmad. Jeg er slet ikke ude på at sulte mig selv, men er simpelthen bare ikke sulten. Det sker for selv den bedste.


Jeg har lige snakket med min mor. Hun glemmer at spise, fordi hun ikke længere spiser sammen med min far, som bare spiser, når han har lyst. Hun sagde "Han er blevet lidt spooky her på det seneste". Jeg spurgte ikke ind til, hvad hun mente, fordi hu´n plejer at bruge ordet i forhold til "sær" eller "mærkelig", og jeg tænkte at han nok bare opførte sig som en sær gammel mand, hvilket han er. Der er jo også en grund til JEG ikke taler med ham længere. Da jeg havde lagt røret på, slog det mig pludselig: Er de gamle "vaner" kommet tilbage? Hvis jeg finder ud af, at den mand så meget som lægger en hånd på hende, skal jeg personligt transportere hende herind og lade hende bo i min lejlighed. Hvis han bare er sær, vil jeg ikke gøre noget, for det har han altid været, og hun har haft mange muligheder for at gå. De har huset til salg lige nu, de står højst sandsynligt overfor en tvangsauktion, men selv hvis nogen købte huset for den pris, det er vurderet til, kommer de ikke ud med et overskud, fordi de er økonomisk insolvente. De sidste mange år har de taget lån på lån for at kunne betale deres terminer. Allerede i det hus, de boede i før det de forsøger at sælge nu, hjalp jeg med at betale nogle af deres terminer. Jeg skylder mange penge væk til Nordea fordi jeg har optaget mange lån så min mor kunne holde den kørende - plus lån til at udbetale lån til f.eks. vaskemaskiner og tørretumlere, tv'er og en del af mine egne fødselsdagsgaver. Jeg fik at vide, at jeg ville få disse penge igen, men det er endnu ikke sket. Det er 10 år siden, jeg sidst gav dem nogen former for penge, og jeg ved, at de har fortsat deres "samarbejde" med min farmor. For hun har betalt deres nuværende tv og meget andet.  De er så meget på røven, at for at kunne betale forrige termin, måtte de optage et lån til en opvaskemaskine, og så låne ekstra penge - så kunne de ekstra penge gå ind og dække de manglende penge.

Men når ens kone er deprimeret, ens søn og børnebørn er flyttet til Schweiz og ens datter nægter at snakke med en, og den eneste, man har ud over det, er ens mor, som man ikke gider fordi hun er gammel og ikke kan huske, så må man jo også gå hen og blive lidt "spooky". Jeg ved det sgu ikke... Han har bare ikke den bedste personlighed i verden.

Andet emne. Jeg har sgu fundet noget INXS frem. Det fik mig pludselig til at tænke på, at deres forsanger, Michael Hutchence, hængte sig selv. Jeg kan ikke huske, hvor gammel jeg var, men det var i omegnen af Kurt Cobains død i 1994, og Cobain skød sig selv. To store personligheder som døde lige der. Men når jeg ser i det store billede, sådan, hvem der ellers er død inden for min levetid, af hvad jeg kan huske, og som jeg har tænkt over, er det faktisk skræmmende mange. Sidst, naturligvis, er Prince, som døde af en overdosis. Men der har været Michael Jackson (overdosis - så vidt jeg husker, men i hvert fald et hjertestop), Whitney Houston (overdosis), Patrick Swayze (kræft), Heath Ledger (overdosis), Peter Steele (hjerteanfald), Freddie Mercury (aids), Kim Schumacher (aids), Aaliyah (flystyrt), Brittany Murphy (ukendt dødsårsag, formentlig forgiftning af skimmel i den bolig hun og hendes mand boede i. Manden døde af samme årsag 5 måneder senere), Marcia Wallace (kræft), David Bowie (kræft), Tupac Shakur (skudt), Notorious B.I.G. (skudt), Doris Roberts (naturlige årsager - hun var 90), Bernie Mac (lungerelaterede problemer), Robin Williams (selvmord), Nick Menza (hjerteanfald), Dimebag Darrell (skudt), Michael Clarke Duncan (hjerteanfald) Alan Rickman (kræft), Steve Irwin (han blev stukket i hjertet af en pigrokke og forblødte inden hjælpen nåede frem), Brandon Lee (skudt ved et uheld på filmsettet til "The Crow"), Bob Hoskins (lungebetændelse), Chris Farley (overdosis) og David Graf (hjerteanfald). Hold da op. Jeg mener... Virkelig. Hold da op. Og en hurtig søgning på google, ledte mig frem til, at Michael Hutenche hængte sig selv i 1997.

Jeg bliver sgu helt trist. Det er alle store personligheder. Dem, jeg savner mest, udover Peter Steele, som jeg - 6½ år efter hans død - stadig sender en kærlig tanke hver eneste dag, er Cobain, Hutchence, Heath Ledger, Freddie Mercury, Chris Farley og Marcia Wallace - Jeg savner sgu Mrs. Edna Krabappel. Det gør Stupid Flanders helt sikkert også. Der er i hvert fald ikke fundet en ny "love-interest" for ham endnu. Hehe. I get so high on The Simpsons!

Dammit! Det er fredag nu, snart lørdag, og vi - René og jeg - har bryllupsdag på tirsdag! Vi har aftalt at spise kinesisk mad. Det er lidt "vores ting", jeg ved ikke, hvorfor det er blevet sådan, men det er det. Vi spiser kinesisk på stort set alle vores mærkedage. Men han har sagt, at han går ned på kineseren på tirsdag og køber mad, som han tager med hjem. Jeg var ellers villig til at spise ude for første gang i mange år, men René vil hellere spise hjemme, og så kan vi se en film eller sådan noget imens - det skal som nok blive hyggeligt! Jeg glæder mig stort!

Hvad skal jeg mon slutte dette indlæg af med? Det har været åbent hele dagen. Jeg har haft en kærlighedsaffære kørende med det hele dagen. Jeg har lige været på toilettet, og da jeg så mig selv i spejlet mens jeg vaskede hænder, tænkte jeg bare "DAMN!" - og ikke på en god måde. Jeg ligner en, som er ved at dø. Jeg tager ikke engang pis på jer. Det er helt sygeligt at se på. Det er et andet lys end det, I plejer at se billeder af mig i, men det er den belysning, jeg plejer at se mig selv i, og tro mig - jeg ser normalt ikke så gusten ud.
Mine øjne er sådan helt mærkelige at se på, mine læber er nærmest blå, og min hud har en eller anden sær gråtone. Måske tænker jeg bare det, fordi mit hår tydeligvis er fedtet. Det føles ikke fedtet, når jeg rører ved det, men jeg kan se det på billedet. Jeg burde nok have taget mine hovedtelefoner af inden jeg tog billedet, så mit hår sad normalt. Fuck, hvor er jeg ikke oplagt til at se sådan ud! Men okay - hvis ret skal være ret, har jeg haft hovedpine stort set nonstop siden i søndags - i dag er første dag, hvor det ikke er nonstop. 

Og de sidste 3 dage har jeg kun spist 1 måltid om dagen. Og jeg sidder og kigger på et glas med D-vitaminer. Jeg skal tage to tabletter dagligt, dvs. 70µg. Det har min læge sagt, fordi den blodprøve, jeg fik taget sidst i september, viste at D-vitaminet i mit blod lå på 22µg, og det skal ligge et sted mellem 50µg og 160µg. Men pillerne skal tages sammen med et hovedmåltid, og når jeg når frem til mit hovedmåltid, har jeg glemt alt om D-vitaminer. Jeg har kun rørt det glas for at flytte det, i flere dage. Jeg har i hvert fald ikke fået taget dem i de sidste 4-5 dage. Jeg glemte også, i sidste uge, at jeg er blevet sat op i Eltroxin (det får jeg imod for lavt stofskifte, jeg skal tage 100µg mandag-fredag, og lørdag-søndag skal jeg tage 200µg), jeg overvejer at skrive det på pilleglasset. Der står på, at de ikke må komme over i en anden beholder end den, de er i. Dvs. jeg ikke kan putte dem over i en doseringsæske. Men jeg kan selvfølgelig lægge en seddel ind, hvor det står på.

Jeg er sgu ved at falde helt af på den. Jeg kan ikke længere huske, jeg kan ikke se, jeg kan ikke tænke, jeg er træt konstant, jeg kan ikke gå, jeg har ondt overalt. Man skulle tro at jeg var 90. Jeg tror, at hvis René magter det, så vil jeg foreslå at vi går en tur i morgen. Det kunne jeg godt bruge. En rigtig god gåtur. 

Jeg har glemt at lægge vasketøjet på plads, hvilket jeg har lovet at gøre i dag, der er 40 minutter tilbage af "i dag", men der er ikke nok lys derinde (synes jeg). Men det er sgu meget rart at få det væk, for selvom det ikke er "Gangsta's Paradise" (Hey Coolio!), så er det "Spider's Paradise" fordi rummet, som teknisk set er vores stue, men vi bruger den bare så sjældent, så edderkopperne er flyttet derind. René har renset lidt ud i dag, så jeg føler lidt at jeg "skylder" ham det. Jeg må hellere få ordnet det. Men jeg skal også ordne Emmas bakke og sørge for natmad til René, så han kan få sin sovepille...

1 kommentar:

  1. åh jeg bliver helt ked af at læse at René har så ondt at han nu skal få opiater :( Men jeg tror ikke at han bliver en misbruger af at bruge det, nå man er så stor som han er så skal der meget høj dosis til for at få dem til at blive misbrugere.
    håber han ikke er allergisk mod plasteret, er han allergisk mod noget som kan findes i sådan et plaster?

    Jeg er ked af at høre det om dine forældre. Håber at alt bliver bedre. Min mor er gået tilbage til sit gamle "jeg" og det har hun gjort her de seneste 2-3 år. Hun drikker i stort set hver evig eneste dag, engang imellem åbent og engang imellem skjuler hun det.
    Hun behandler mig som om at jeg er en idiot som ikke kan huske noget selvom det så sjovt nok er hende der huske alt forkert og det har hun gjort i et par år nu.
    Jeg gider ikke snakke med hende mere... Så jeg ved hvordan du har det med din far.

    Du kan havde ondt og føle dig gammel og træt fordi du ikke går nok, maskineriet behøver bruges så det ikke ruster :) Undskyld at jeg siger det sådan men jeg hvordan det føles.
    Det er derfor jeg nu har søgt "arbejde" som hundepasser hos en som har to unge hunde som behøver komme ud og gå.

    Håber du har det godt!

    // Hatten

    SvarSlet