Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 25. oktober 2016

Slutty-Lotty (Renés nick for Emma)

Hello, it's me again. Yeah, already. Jeg junker  på min blog, deal with it.

I morges skrev jeg to klager. En til Maxi Zoo og en til Osuma. Jeg har fået svar fra Osuma, og det var så pænt og undskyldende, at jeg straks fik overdrevet dårlig samvittighed og ville ønske at jeg aldrig havde klaget  over dem. Men jeg er stadig skuffet over, at en ældre herre ikke kan få lov til at låne et toilet i Maxi Zoo, men at de ansatte i stedet begynder at fortælle ham hvilke andre butikker han i stedet kan gå hen og låne et toilet - man må FREAKING tage sit kæledyr med ind i Maxi Zoo, men man må ikke låne deres wc?! Det var jo ikke sådan, at der ikke skulle købes noget. Vi købte for 200 kroner. Det er noget BÆ at Emma kun gider at lave poops i deres kattegrus! 130 kroner for 12 kg kattegrus... Tja. Hvis det er det, miss Emma gider at besørge i, så er det lige præcis det, hun skal. Jeg tror, at vi har prøvet 5-6 forskellige mærker, men hun har været gladest for Premiere White Sensation. Ved et uheld løb vi tør, og havde en pose af Premiere Excellence stående, uåbnet, og gav hende det. Det var bare lige sagen. Men så løb vi tør for det, og havde så en pose med White Sensation, vi lige ville prøve med, det er det, hun har nu, men vi har så købt 24kg Excellence, for det er altså det bedste - for Emma.

Som i øvrigt lige har bidt mig. Psyko-mis. Hun kan normalt godt lide at blive "pruttet" på maven, men ikke i dag. Jeg sad med hende i armene, helt oppe ved mit ansigt, og kyssede hendes mave, hvilket hun normalt elsker. Og så bed hun mig i hånden. Jeg må have holdt hende i en forkert vinkel, så hun har følt sig truet eller noget, for hun "lå" jo trods alt på ryggen. Det er ellers ikke noget, hun kan lide. Det der med at ligge på ryggen.
(Hehe. Laver hun andet?)

Nå. November's about to kick in, og jeg skal finde på, hvad julekortene skal indeholde i år. Skal de være kort, som bliver sendt med posten, eller skal jeg lave mails (med et julebillede) som jeg gjorde sidste år, eller et helt brev/mail med en forklaring om hvordan vores år er gået? Det er næsten den dårligste idé af dem alle, eftersom alt mere eller mindre er kikset, og det er op til jul, hvor ingen gider at høre det triste julebrok. Min farmors søster, som døde da hun var 91 for et par år siden, skrev troligt julekort hvert år - men de sidste 10 år af hendes liv kunne hun ikke skrive dem selv, og fik sin datter til at skrive dem for sig. Så fik man et kort, hvor der var sat en udprintet tekst ind, hvor halvdelen handlede om, at hun vat blevet gammel, havde fået gigt i fingrene og ikke længere selv kunne skrive, så hendes datter måtte skrive dem for hende. Det var så belastende, for det var HVERT år. Jeg mener; man fanger den lidt efter de første 2-3 år, men det var bare straight out i 10+ år. 

Jeg tænker lidt, at når nu jeg HAR en smuk, bronzefarvet printer, som stort set ikke er blevet brugt, kunne det være en idé at sende julekort med posten i år. Jeg skal bare medregne en helvedes masse penge i porto... På den anden side er der stort set ingen udgifter til julegaver. Dem, der bliver, bliver til min niece, min nevø og Renés nevø, samt hvis vi beslutter os for at give gaver til hinanden. Hvis vi bare tager ungerne, er det 1.000 kroner. Hvis vi så tager os selv med, og sætter en grænse på 500 kroner, er det 1.000 kroner mere. Det er så 2.000 (wauw, for nogle regneegenskaber, jeg besidder), muligvis 500 til Emma, det er 2.500. En egentlig julekortliste vil indeholde 18 julekort, plus 1 til udlandet. Alt dette løber sig op i omkring 170 kroner, vil jeg tro. Det er fandeme mange penge. Plus konvolutter. Dem burde jeg købe her i november, men - der skal Emma have mad, og vores forsikring skal betales, og jeg er ikke helt sikker på, hvad den er på. Men jeg har tænkt mig at spare penge sammen, så jeg måske kan købe nogle pæne konvolutter senere på måneden, eller i starten af december :)

Fuck, jeg er træt. Klokken er like.. 00:40, og jeg har sovet hele aftenen. Jeg har lige junket mig selv på 7 druesukkertabletter. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det. Dybt åndssvagt. Jeg havde ikke engang brug for druesukker. René kom ind med en pakke og sagde "Del den" og så delte jeg den i to, og spiste halvdelen i stort set én mundfuld. Afskyeligt. Men de smager fandeme så godt!

Det kunne være, at min bank måske havde åbnet for mine regninger, så jeg kan komme ind og tjekke bare nogle af dem? Jeg vil prøve! 

Sov godt, jer, som ikke allerede sover, or in case I don't see ya: Good morning, good afternoon and good evening.

4 kommentarer:

  1. At Emma hun ligger sådan der på ryggen er et tegn på at hun er tryg hos jer og stoler på jer :)
    mine kattes kattegrus koster 93:- for 8 eller 9 liter og det er det eneste de vil bruge og jeg må gå 1 km hver vej for at købe det fordi der ikke kører nogen buser i den her by. Og jeg har ikke nogen venner der lige vil give mig et lift...

    jeg laver ikke nogen julekort så jeg tager hatten af for at du faktiskt gider at lave sådan nogen selvom det er som det er med din familie. Det eneste jeg kan sige er wow!

    Håber du har sovet godt!

    //Hatten

    SvarSlet
  2. Jeg skriver ikke kun til familien. Mine venner, KBJ og min tandlæge får også et. Normalt skriver jeg også til min praktiserende læge, og det gør jeg sikkert også i år. Jeg synes at det er hyggeligt at sidde med. Selvom jeg af og til bliver hidsig. Men det er mest, hvis jeg beslutter mig for at skrive digte, som rimer, og jeg så skal skrive forskellige digte til alle, og jeg er totalt uinspireret. Så bliver jeg meget let hidsig.

    Indtil videre har jeg bare fundet nogle konvolutter, jeg vil have, nogle guld- og sølvstickers samt guld- og sølvtuscher. Jeg har resten i forvejen. Det bliver, med porto, omkring 320 kroner. Det er fair nok, tænker jeg :)

    Der var et år, hvor jeg virkelig bare gik "all in", og tog et A4 ark, skrev mit brev på arket, krøllede det sammen, foldede det ud, dyppede det i meget stærk kaffe, tørrede det med en hårtørrer, brændte det lidt i siderne, så det så gammelt ud, rullede det sammen, bandt en sløjfe af rødt silkebånd omkring og lagde det ned i en lille papæske, som jeg så sendte ud til folk, i stedet for et traditionelt julekort. Det var skidehyggeligt at lave dem, men dammit, det tog lang tid, og det var ikke helt billigt! Hehe.

    SvarSlet
  3. Det lyder som en meget sej idé den dér med papiret. Tror det kunne være sejt at lave sådan noget nå man arbejder med børn.
    Og jeg ved jo faktiskt godt at du har flere i dit liv end din familie men jeg tager stadigvæk hatten af for at du vælger at sende et julekort til dem. Og jeg tager hatten af for at du køber julegaver til din brors børn selvom han ser forbi dig som om du ikke findes (det er hvad jeg opfatter fra hvad du har skrevet).

    Selvom du er syg som du er, og har været det i så mange år og selvom din familie behandler dig som de gør, så er du et fantastiskt, sødt menneske Rikke.

    Jeg ser noget lignende i min familie og der hader de fleste hinanden! De vil ikke være med nå der er noget det skal fejres, gaver er ikke noget man bare giver til nogen anden ligemeget hvor gamle de så er! de ser os ikke som familie fordi uha! vi er jo syge og fattige og fede og tynde og alt andet der nu er blevet klaget over.

    SvarSlet
  4. Det munder sig nok ud i, at jeg dybest set bare elsker at være kreativ! :)

    Jeg kan ikke huske, hvor jeg har lært det med papiret. Man kan bruge stærk te, hvis man vil have papiret lidt lysere. Men det er så hyggeligt at lave den slags. Jeg kan godt lide at sidde og rode med den slags. :)

    SvarSlet