Dræb spøgelset i min sjæl. Jeg forstår, hvorfor dette rammer mig, men... Dræb det, der vokser i mig. Jeg klarer det ikke uden.
Hvorfor vil du ikke hjælpe mig? Hvorfor er du så ligeglad? Jeg troede at du "havde min ryg" - det har du jo ikke? Er du mon klar over, hvor ensom jeg er nu? Nu, hvor jeg har indset at du faktisk er skideligeglad, så længe jeg ikke er psykotisk. Jeg ville have været der for dig. Men du vendte mig ryggen. Kan jeg tilgive dig? Skal jeg tilgive dig?
Af alle mennesker... dig. Det gør så ondt. Forstår du, hvad din ligegyldighed gør ved mig? Jeg har ikke lyst til at tale med dig nogensinde igen. Jeg ved godt, at jeg bliver nødt til det. Men du får det at vide, næste gang der er noget. Så skal jeg fortælle dig, at jeg får mere støtte fra folk, jeg ikke kender, end fra dig. Lad os se, hvor fedt du synes det er.
Tænk engang... Den eneste i verden, jeg vidste at jeg kunne regne med...!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar