Ah... "I can't lose you..." Sangen, som jeg elsker. Blandt mange andre. Men dette er en af dem, der skiller sig ud. Den er så speciel - i mine øjne. Jeg kunne lytte til den i dagevis uden at blive træt... Det er simpelthen så skønt. Hvor er det skønt at lytte til denne sang, sådan rigtig, nyde Peters stemme, og bare... Glide væk... Han havde en smuk stemme. Det havde han. Hehe.. Nu bliver jeg helt rørstrømsk. Typisk mig... Men, jeg synes at det er fair nok... Folk forstår det ikke. Er det jer, eller mig, der er tosset?
Peter var på et tidspunkt hele mit liv. Han fyldte det hele, tog enhver bid af mit hjerte, han kunne erobre, og han gjorde det igennem sin musik. Jeg kan ikke pege på en person og sige "Du skrev smukkere sange end Peter" - for det vil være løgn. Peter var alt... Åh, hvor jeg savner ham. Den smukke stemme er væk for evigt...!!! "Jamen, du har stadig de gamle plader" - JA! Men det er ikke nok, når jeg ved at der ikke kommer flere fordi manden er død! Jeg forstår ikke, hvorfor folk ikke kan sætte sig ind i det... Måske er der bare ikke særlig mange af min slags... Pis, altså. Men så kan JEG nyde musikken og skrive om ham konstant - du kan jo bare lade være med at læse med.
Når det er sagt: velkommen til torsdag morgen, hvor jeg - som alle andre morgener - ikke kan sove længere, på trods af, at jeg kun har sovet fra 03:30 til 07:15. Pis. Glædelig torsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar