Desværre...

Jeg har gjort Cecilie vred. Hun ignorerer mig. Well... How about that. Two can play that game. Jeg har slettet hende overalt. Jeg magter ikke folk, der ikke kan tage en snak, når der opstår et problem, men som bare stikker halen mellem benene og skrider. Sidste gang, hun skar i sig selv, ville jeg ringe efter hjælp til hende. Hun bad mig indtrængende om at lade være fordi hun ikke kunne med mennesker. Så jeg lod være. Og nu er hun gået amok over samme situation - bare omvendt? Plus at jeg ikke har skåret i mig selv, og ingen akut hjælp ville kunne hjælpe mig??? Det er så irriterende, at hun er røget. Jeg er færdig med at slikke røv på folk. Og ærligt talt - så er jeg ret træt af det dér med at undskylde for min hidsighed, når den som oftest er velbegrundet. Så kan alle i verden rende mig. See if I care. Det er slut nu. Jeg er ikke en røvslikker. Josephine... Jo. Men hun er også min bedste veninde. Og hun må tage mange verbale tæv. Men nok er nok. Josephine får et frikort - jeg må arbejde med min hidsighed i forbindelse med hende. Jeg er opfarende og utrolig temperamentsfuld - hun er nok den, der mærker det mest. Det er synd for hende. Men Cecilie... Hun er selv uden om den her. Jeg finder mig ikke i at blive ignoreret. Vores venskab virkede ellers så godt. Jeg vil nok savne hende. Sikkert. Men nu er hun ude. Væk. Hun skulle have tænkt sig om, før hun truede mig, for derefter at ignorere mig. Den slags er absolut ikke acceptabelt i min verden.

Ellers har jeg fået det langt bedre! Jeg er ved godt mod igen, og jeg er sikker på, at alting nok skal gå! Yay!