Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 8. oktober 2010

Syg men ved godt mod!

Jeg har det faktisk ret dårligt. Sådan, fysisk, tror jeg er ved at blive forkølet... Damn. Hader jeg. Men hvem gør ikke det? Haha...

Der er i dag 24 dage til min bryllupsdag, og jeg har købt en gave til René, som jeg er lidt ked af lige nu, fordi vi har fået et hav af samme ting af MOR, men måske er jeg heldig at han bliver ekstra glad for netop dem, som jeg har valgt. Det håber jeg lidt. Lidt meget. Jeg har lavet noget smukt gavepapir selv, der står "3 år" vilkårligt på, og så er der et til og fra kort til, som der ikke kommer til at stå andet på end "100% pure love for 3 years straight". Det tror jeg, at han vil synes er sjovt!

I går var jeg med MOR i Biltema for at købe en musemåtte, og jeg fandt en af glas, som jeg VIDSTE at René herregerne ville have, fordi han sidste år kom til at ødelægge den, han havde. Den kostede 90 kroner, og for søren, han blev glad! Det var bare så dejligt at se! Jeg håber at hans bryllupsdagsgave kan vække bare halvt så meget begejstring som den musemåtte gjorde! Jeg er god nok ved at blive syg, men hvis det ikke udvikler sig, og jeg får det bedre i morgen, tager jeg med mine forældre ind til min farmor, og så til mine svigerforældre på søndag for at hente pakken til René. Jeg pakker den ind med det samme, men jeg lader den ligge i en plasticpose, så han ikke kan gætte det ud fra formen. Vi skal have gennemtænkt, hvad vi skal spise, og så er der så meget andet, der skal ordnes. Jeg vil gøre det helt perfekt, fordi det ikke var perfekt sidste år. Der var skilsmisseskandalen, og så sov vi stort set hele aftenen. Denne gang skal det være en vidunderlig, magisk aften. Vi skal se film, har jeg planlagt, og vi skal spise en god middag, hygge igennem hele dagen og bare være os selv. Bortset fra den tid, det tager at bilve røntgenfotograferet på knæene. Det skal jeg nemlig den dag.

Åh, men jeg har slæbt SÅ meget de sidste dage, og jeg er bare færdig nu. Jeg er SÅ træt... Pis. Men det går vel. Smerterne fra de ømme muskler går væk igen, og alting går tilbage til almindelig smerte. Dvs. smerte på level 5 ud af 10. Lige nu er den på 7,5.

Men det var hyggeligt hos MOR! Vi havde det rigtig rart. Det er skønt at man sådan kan komme på ferie, men jeg ville nu ønske, at vi ikke havde skulle så meget med. 2 computere, 1 skærm, 1 mikroovn, 14 sodavand, taske med tøj og kabler. Det er fandeme meget, og der var kun mig til at slæbe det, for René må ikke bære over 5kg, og der var ikke noget, der vejede under 5kg.

Jeg har købt det smukkeste sengetøj, faktisk, i JYSK her i går, også.

Det er jeg simpelthen så vild med. Jeg synes at det er SÅ lækkert at se på, og så købte jeg også 2 sorte lagener, fordi vi er et i underskud i forvejen. Så nu har vi 3 sorte lagener, og 3 sengesæt med sorte lagener. Perfekt!

Jeg skal snart i seng, kan jeg ligesom fornemme... Jeg er så dårlig lige nu, jeg trænger b
are til at komme ned og ligge, men René ser fjernsyn, og som her er indrettet nu, er det umuligt. Men... Det går nok. Der er forhåbentlig ikke tale om flere timer.

Jeg har det dog godt, rent psykisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar