Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 9. august 2011

For helvede i fanden. Eller...

Er der nogensinde nogen, der har tænkt over det dér med Arla? At firmaet promoverer deres varer som sunde, selvom de er proppet med fedt og sukker, at de bruger mafiametoder for at få diverse institutioner til at bruge deres produkter? Arla er svensk. Det bliver solgt i Danmark, fordi det gamle, danske mærke MD Foods blev solgt til Arla. Arla er bare noget, man ikke burde støtte. Og nej, det betyder intet for Arla, at jeg nægter at købe deres produkter, hvis jeg kan blive fri for det. Jeg er jo bare en enkelt person. Men altså... Jeg synes at det er for dårligt alligevel. 

Jeg har simpelthen så ondt i både knæ og ryg i dag, og det styrtregner med kold regn - og jeg skal ned og handle og har kun én regntæt jakke; min efterårs/vinterfrakke... Det er sådan lidt øv, når jeg for en gangs skyld ikke ønsker at blive gennemblød af regn. Måske hvis det kun var på vejen hjem - men det er der overhovedet ingen garantier for. Det er seriøst ØV. Derudover er jeg løbet tør for balsam, det koster 90 kroner - ikke lige noget, jeg har råd til lige nu. Så nu bruger jeg resten af Matas de stribede produkter - der er næsten heller ikke mere balsam. Så må jeg gå tilbage til Pantene, for der kunne jeg næsten godt rede håret ud, selvom der ikke var balsam i. Næste gang der er tilbud på Pantene, køber jeg noget balsam.

For helvede i fanden. Eller måske snarere for fanden i helvede. Tænk nu, hvis jeg slæber mig ned i Brugsen for at hente de varer, og de så ikke er kommet endnu, selvom jeg kunne hente dem fra i dag??? Så skal jeg derned igen i morgen, og der skal vi altså til Køge, og jeg kan ikke ret mange ting på én dag pga smerter fra ryg og knæ. Det er sgu da noget pis. Vi har heller ikke noget mad hjemme, så vi kan ikke engang vente til senere med at gå derned. Så er der jo ingen frokost overhovedet. Det går ikke. I hvert fald ikke for René.

Jeg havde håbet at Katja var på arbejde i dag, men det ser ikke sådan ud. Katja, dit sløve læs lort, du har fandeme altid fri! Hehe.