Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 9. august 2011

Håber på en forbedring

Sikke en dag. Uvenskab, diskussioner og irriterende lange samtaler om komplet ligegyldige ting. Men en rar dag alligevel. Jeg elsker jo den stodder alligevel. Hvordan kan jeg andet? 

Af mystiske årsager har jeg ondt under min fod. Det er pænt irriterende, for jeg er i gang med at vaske op, og jeg skal støvsuge. Mit knæ er begyndt at "knække" bagud = det bliver overstrakt. Jeg har hypermobile knæ, og de er altid overstrakte. Men det er som om det her får knæet til at give efter. Shitty shit. Der er så meget, vi skal nå i morgen. Jeg er sikker på, at min pakke kommer i morgen, men jeg er fandeme ikke hjemme! Big time øv. Jeg skal ind til Køge og underskrive lejekontrakten. Så jeg kan først hente den på posthuset på torsdag. Fandens. Jeg kan håbe på og ønske, at jeg når hjem inden pakkeposten kommer, eller at den først kommer på torsdag. Men ingen af delene er plausible.

Nå. En dag fra eller til, right? Hehe. Jeg får mere og mere ondt i den skide fod - måske jeg bare skulle se at få ordnet de ting, der skal ordnes, så jeg kan sidde og slappe af, måske endda gå tidligt i seng - I'd like that. Jeg har købt 5 stykker frugt, 2 blommer, en pære, en appelsin og et æble. Det er skønt med lidt blandet. René kigger på vagtler. Han vil gerne give René (Basse) 6 - en hane og 5 høns. De koster stort set ikke noget, meeen... Renés interesse er fugle. Han har supermange specielle og dyre fugle i 5.000 kroners klassen. Han kører til Tyskland for at hente en enkelt fugl og han går vildt op i det. Men vagtler er jo så almindelige. Det er kedeligt for ham, tror jeg. Men det er sødt af (min) René at han vil gøre den slags for en ven.

Jeg har fået vasket op nu, ryddet op - mangler bare at støvsuge, men jeg har ikke flere kræfter i dag. Jeg kan godt presse mig selv til det yderste, men så er jeg intet værd i morgen. René og jeg har fået snakke nogle ting igennem her til aften. Rare ting, for mig. Omkring det dér med at snerre, og om sex. Det var rart at få talt ud omkring de ting, der har skabt gnidninger imellem os. Jeg håber at det bliver bedre fremover.