Blog.dk

Tja. Den søde Tilde kan ikke skrive til mig, for der er problemer med min eller hendes e-mail, så nu har jeg taget det valg at hoppe på blog.dk igen. Dog ikke som skribent, og jeg kommer ikke til at læse indlæg. Jeg er derinde kun for Tilde. Både fordi jeg ikke gider det andet, og fordi jeg har en aftale med en anden sød person om at jeg ikke blogger derinde længere (nej, det er ikke mig selv). Jeg vil bare gerne høre fra Tilde.

Ellers har jeg læst i "Mustaine" - damn, den er fængende! Jeg elsker at læse i den! Jeg synes dog at det er lidt mærkeligt, at der ikke er et omslag med til bogen; den er indbundet - så plejer der at være et papiromslag med. Derfor har jeg skrevet til Saxo for at spørge, om der mon findes et omslag og jeg bare har været uheldig. Jeg fik et svar tilbage, der sagde at de vil bestræbe sig på at behandle sagen inden for 24 timer. Det er fint nok, jeg har ikke travlt.

Jeg har ondt. Overalt. Selv steder jeg ikke troede man kunne have ondt. Sært. Jeg ved godt at jeg er hypo, men seriøst; jeg kunne næsten ikke gå hjem fra Kiwi, fordi smerterne var så stride. Det var svært nok at komme derned. Men vi kom da derned og hjem igen uden der skete noget, og jeg fik købt det brød, jeg havde glemt at købe i Kvickly.

Er Janis Joplin egentlig ikke bare vildt cool? Jeg er især glad for "Son of a Preacherman" - den er genial. Desværre gider jeg ikke at lede efter den på 'tube, for jeg er doven, og jeg har ikke behov for at sidde og stene Youtube. Jeg skal ud og ordne mit køkken. Jeg har spist smertestillende medicin, fordi jeg har så fandens ondt, men jeg synes ikke at de virker ordentligt. Ikke desto mindre skal jeg lige have ordnet køkkenet. Man kan ikke have sådan et rodet køkken: Husk det, venner. Gør rent. Eller i det mindste vask op eller bare skyl af. Hehe

Jeg er smuttet. Jeg skal lige finde mine sutsko (vildt koldt, egentligt) og så er jeg bare i gang med det køkken. Og nej, der er intet perverst i det, you perverts. Hvis I ikke kan forestille jer det, smiler jeg til jer og sender jer et lille blink for at afsløre at det er mig der er den perverse. Men når man har det tatoveret på ryggen, må man leve op til det.