Man... I'v had the worst day ever! I dag er det cool. Men siden jeg skrev sidst, har jeg haft problemer med mit mentale helbred - det var som om jeg ikke kunne finde rundt. Jeg stod i badet og forventede en anden lejlighed, når jeg kom ud, og hver gang jeg åbnede en dør, blev jeg overrasket over, hvad der var derinde. Det var som om alle de steder, jeg har boet, bare blev blandet sammen. Så begyndte jeg at glemme basale ting, og i går sad der en frø på min kind, som jeg desperat forsøgte at få væk - jeg troede at jeg forsøgte at "daske" den væk, men jeg kan godt se i spejlet i dag, at jeg rent faktisk har revet mig selv - ikke lidt, men meget. Og det var ikke min hensigt at skade mig selv. Måske var det fordi jeg tidligere i går skrev et indlæg, hvor det pludselig gik op for mig, at jeg er selvskadende, selvom det ikke er så voldsomt nu, som det var "dengang" - jeg sidder bare her med et 5cm langt sår, der er begyndt at komme sårskorpe på, men hvordan pokker skal jeg forklare folk, at der kravlede en frø på min kind? Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke altid er helt god til at skelne mellem virkeligheds-fantasier (modsætning, I know) og psykoser. Det, jeg har valgt at kalde virkeligheds-fantasier, kan bedst beskrives som en form for "dagdrømmeri" men ikke altid om dejlige ting. Af og til er det noget øv. Men det er det, der er i mit hoved, så jeg "ser" det for mine øjne. Det er noget, jeg for nyligt har lagt mærke til. For jeg er ikke psykotisk særlig tit, faktisk, der er meget af det dér dagdrømmeri. Lidt som når jeg siger "Jeg har ondt i ryggen i dag" og faktisk burde sige "Jeg har ondt i musklerne"... For ømme muskler er ikke det samme som "ondt i ryggen". Men det er først for nyligt jeg har fundet ud af det. Jeg kunne ikke mærke forskel. Men så en dag lod jeg være med at tage piller, og opdagede, at jeg faktisk ikke havde ondt i selve rygsøjlen den dag, men musklerne omkring. Og jeg ved godt hvorfor. Det var fordi jeg havde siddet foroverbøjet ved sofabordet og skrevet julekort.
Jeg overvejer at gå i seng, selvom klokken ikke engang er 21:30. Men René er vist ret træt, og jeg gider ikke at sidde oppe alene. Så jeg overvejer om jeg burde gå med i seng, selvom det ikke er lysten, der trækker. Jeg er nemlig ikke træt. Oh well... Så må jeg tage det med. Sleep tight, y'all
Ingen kommentarer:
Send en kommentar