Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 15. juli 2013

Lægen? Hmm...

I dag har jeg ikke sådan rigtig lavet noget særligt. Jeg har jo flået en negl af (med vilje - hvis jeg har glemt at skrive det), og det giver mig mange problemer. Såret bliver selvfølgelig renset med klorhexedin, men jeg ville nu foretrække en penicillinkur. Det er dog en dårlig idé, taget i betragtning af, at jeg har været på adskillige penicillinkure i år allerede. Mener at den sidste var kur nummer 4,og vi er kun midt i juli. Jeg skulle nødig blive resistent. Men jeg ved ikke med det rosen, jeg havde i benene, jeg er ikke helt sikker på, om det er væk. Hvis det ikke er, skal jeg jo på penicillin alligevel. Men jeg skal til lægen, så, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg sådan rent faktisk kan tage derned, når jeg ikke kan have sko på. Jeg kan eventuelt lave en aftale med svigermor eller min far. De kan måske køre mig til lægen, så kan jeg bare tage en ekstra strømpe på. Eller noget. Jeg ved det ikke helt. Jeg er stadig i tænkeboks. Indtil videre er planen, at vi lige kigger på det i morgen tidlig, og vurderer om det er nødvendigt med en konsultation hos lægen. Deres system er nede, så vi kan ikke ringe og snakke med lægen - men måske er det muligt at bestille en tid. Jeg er nok også mere tryg ved at der rent faktisk bliver kigget på det. Det sker jo, at jeg har hypokondriske tendenser. Bare engang imellem, you know?

Men jeg har bestilt ost og toastbrød til morgenmaden i morgen, som nemlig.com kommer med, og det gør de mellem 10-11.  Jeg har også bestilt bakke pærer, en galiamelon og en appelsin. Jeg vil nemlig hellere have frugt til morgenmad. René plejer, når vi har frugt hjemme, at få f.eks. et æble eller en pære, skåret i både ved siden af sine rundstykker. Det passer ham vist meget fint :) Han får en frugt til hver måltid. Det er alt for meget frugt, men det er bedre end hvad han ellers spiser :)

Lige nu er jeg mere eller mindre på vej i seng. I må sove godt, alle jer, der er i samme situation.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar