Et hårs bredde fra at kaste al aftenmedicinen op. Jeg sad virkelig her og var ved at brække mig. Jeg græder indvendigt ved tanken om de freaking lortepiller resten af mine dage. Jeg magter det ikke længere. Jeg har overvejet, om det måske ikke er på tide at... Ja, lukke og slukke... Men der er jo René. Og man kan ikke begå selvmord fordi man ikke kan klare at tage sine piller. Så må jeg finde ud af noget med injektioner, for så vidt jeg har læst mig frem til, kan stort set alle de præparater, jeg tager, gives med injektioner. Det må jo ende der, hvis jeg ikke længere kan tage pillerne. Jeg er så grædefærdig hver gang jeg skal tage piller at jeg stort set ikke kan overkomme noget. Det er hæsligt.
Jeg har stadig de fire punkter på benene, hvor jeg har ondt, sådan skiftevis. Hvis det stod til mig alene, ville jeg nok smutte til lægen, selvom jeg skal derned den 8. august. Men René har en anden mening, og hans plejer som regel at være den korrekte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar