This is the situation: Jeg har et glas. Jeg har sodavand. Jeg har piller. Jeg har kramper. Yeah? Skal jeg tage chancen? Nej. Ikke lige nu. Virkelig dårlig idé, kan jeg fornemme i min venstre arm. Den "hopper". Der er masser af kramper i den arm. Det betyder piller ud over hele gulvet. Jeg må vente. Og jo længere jeg venter - jo værre er kramperne. Jeg synes ærligt talt, at det er noget, der burde blive taget op ved en generalforsamling og lige blive diskuteret godt igennem: er det nu også en god idé at have den slags kramper?
Jeg fryser sygt meget. Sådan, ekstremt meget. Gåsehud og klapre-tænder agtigt, her klokken 10:20 torsdag formiddag. Jeg har lyst til at lægge mig under dynen, men jeg kan ikke ligge der og dovne den hele dagen. Her er altså bare så møgkoldt. Jeg har iskolde fingre. Jeg kan ikke sidde i T-shirt og joggingbukser, jeg må have noget mere på, det her er simpelthen for koldt!
Uh, nu begynder kramperne sgu da for alvor! Jeg må nok hellere, faktisk, gå i seng... :S Åh nej! Benet! Hvad sker der, hvis jeg rejser mig, falder og brækker benet - igen? Shiiit! Det kan jeg slet ikke overkomme, altså... Men nu, hvor René sover, og jeg ikke kan få min medicin, på grund af kramper, vil jeg gå i seng alligevel. Det er nok bedst. Medmindre Katja kommer på arbejde i dag. Så kan jeg jo sidde og chatte lidt med hende. Nej, det er sgu for koldt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar