Jeg har endelig, efter 1½ måned, fået mit 1: Face Watch, som er defekt. Det irriterer mig pænt meget. Det vil jeg altså ikke finde mig, selvom det kun er 40 dollars. Jeg vil gerne se, hvad klokken er, i ordentlig format. Sådan er det. Renés ur er vist også defekt, så det skal også returneres. Men det er ellers pænt.
Og det er snart påske. Det havde jeg sgu glemt. Der er børn i familien. Der er tre valg, i mit "Påskekatalog":
1. Påskeæg til ca. 30 kr
2. Penge til sparebøssen, 30 kr
3. En lille gave til ca. 30 kr
Det er sådan her, at det er ligegyldigt, hvad vi vælger. For i år er det - for mit vedkommende - min bror og svigerindes valg. Jeg giver dem 60 kroner, og de må lægge dem på det, de vil. Det synes jeg er bedst. Jeg kan ikke nå at bestille noget over nettet alligevel. Jeg havde glemt alt om påske og påskeæg. Hvad René gør med sin nevø, må han spekulere over. Jeg vil gerne være med, men han plejer gerne at ville tage beslutningen selv.
Kender I ikke det, når man har aftalt med en person, man skal se for sidste gang, at man skal have taget et billede sammen, når vedkommende ankommer, og man så ligner en afdanket narkoluder fordi man bliver fanget på sengekanten, har kramper og er morgengrim? Den slags sker ALTID for mig. Det her er det seneste skrækeksemplar af mig.
Ja. Sådan så jeg ud i morges. Er det ikke ganske horribelt? Sådan ser jeg tilsyneladende ud. Der er da i hvert fald ingen der lige har sagt til mig "Hey, Rikke, du ligner en narkoluder - sving lige en pudderkvast og put noget et-eller-andet i håret" - de lod mig se sådan her ud. Det kan jeg kun tolke, som at jeg ser sådan ud normalt. Ih, hvor er det egentlig pinligt.
Til sammenligning ser jeg således netop nu:
Sur - men farveløs. Jeg ser ud som en der er ved at falde i søvn (det er jeg dog langt fra) men det gullige omkring øjnene er væk - trods lyset er langt dårligere. Shit, altså. Nå. Men billedet er til min scrapbog. Det er lidt ligegyldigt, om jeg er megalækker eller ligner en narkoluder.
Jeg er utrolig plaget af kulde for tiden, og jeg forstår det egentlig ikke... For her burde ikke være specielt koldt. Jeg har foreslået René at vi går en tur her i aften, men han har for ondt i ryggen. Jeg har ondt i knæene, men jeg ved jo godt, at det er fordi der skal gang i dem igen. Ej, der er slidgigt af svær grad i dem, men de har været stillesiddende i meget, meget lang tid, og de skal ud og i gang igen. Jeg overvejer, om jeg skal gå en tur alene, men så modig er jeg dog ikke. Jeg tror, at det bedste, jeg kan gøre i min situation nu, er at gå rundt i lejligheden. Og eftersom det er virkelig.. Ufedt, tror jeg, at jeg vil kaste mig ud i at gøre lidt rent, og gøre klar til at flytte mit computergear i morgen. Jeg regner med, at jeg gør det inden Jonna kommer, hvis jeg ikke har kramper (hvis hun kommer - jeg har været lidt for langt tid ude med at svare). Men ellers; efter. Det giver lidt sig selv. Kunne godt vente til søndag. Men nej. Lørdag er en god dag. Lørdag den 12. april. Det har også "feel good vibes" over sig! Godt jeg kom i tanke om det!!! Jeg har slet ikke tid til det her! Jeg er i gang med andre sager!
Jeg er i gang med en "Kærlighedskalender" (det må jeg godt kalde den, indholdet taget i betragtning), og den består af luger, som man skal lede efter, som kan åbnes, og som inden i indeholder et budskab. Se denne ene låge.
Dette forestiller en luge, som endnu ikke er lukket.
Dette forestiller den tekst, der står i lugen den 3. maj:
"MORs smag i håndklædedesign er F-A-N-T-A-S-T-I-S-K"
Dette forestiller så den lukkede luge, som MOR skal åbne den 3. maj.
- Den skal faktisk sendes senest søndag, og jeg har ikke så meget tid i morgen - så jeg skal da lave noget af den nu!
Hav en god aften!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar