Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 26. april 2014

Den stemme - den går i hjertet!

Jeg er okay igen. Mine abstinenser, eller hvad det var, er væk igen, og jeg er helt okay igen. Jeg tager mine Seroquel Prolong som jeg skal fremover - stadig er det mig et under, at jeg kan undgå at se 4 store piller i ét rum i en pilleæske, 4 piller, som altid er der og har været der i en del år - det er fuldstændig uvirkeligt.

Busters gave er kommet frem i dag! Thank God! Jeg har aftalt  med Maria, at han pakker den op på onsdag. Jeg glæder mig til at høre deres mening om klunset. Det er spændende, synes jeg. Haha. Jeg er en sucker for gaveforæring.

Men Josephs er ikke nået frem. Den var lige så vigtig. Eller; den ER lige så vigtig. Hvis den ikke når frem, må jeg lave en ny, for hun skal altså have den. Sådan er det. Jeg er parat til at gå i gang, jeg er faktisk stort set lige ved at kaste mig ud i at lave en ny. Men nu må vi liiige se. Det kan være, at den når frem i næste uge.. :S

Jonna kom i dag, jeg havde fuldstændig svedt det ud - jeg kom i tanke om det klokken 12:41. Hun ville komme mellem 14:30 og 15:00, men hun lidt før. 14:15, tror jeg. Jeg er ikke sikker. Men det var faktisk rigtig hyggeligt, selvom jeg vist ikke helt havde fanget ideen i det, vi skulle snakke om. Noget af det havde jeg forstået, og i andet var waaaay off. Men det var rigtig hyggeligt alligevel :)

Jeg lytter til "Semicolon" lige, The Lonely Island, og jeg elsker den sang. Den er bare så satans fed! Den er... Den er lige noget for mig. Men pludselig får jeg lyst til D:A:D. Kender I ikke det? Når man snakker om noget, i dette tilfælde The Lonely Island, som leder tanken videre på Tenacious D, og så tænker man pludselig "Jeg kunne da godt høre noget pissesjovt musik, som faktisk ikke er satire" - og det er D:A:D jo ikke. Det er ikke satire, men det fandeme sjovt. Såøh... Jeg hopper fra "L" til "D" i Media Player. Den første sang, jeg lytter til, er genial, "Bad Craziness" - det var den første sang, jeg hørte med dem, og det var min far, der introducerede mig for dem tilbage i 1990'erne (mener at det var 1991), da han købte "Riskin' It All" - det er stadig min yndlingsplade af de mange, de har lavet. D:A:D er faktisk et pissefedt band, jeg synes at de er virkelig talentfulde. Godt nok er Peter Jensen væk, men Laust Sonne gør det sgu egentlig godt. Jeg er stadig mest betaget af Jesper Binzer. Det er fordi hans stemme bare går lige i hjertet på mig. Den stemme... Den er så fed, den er cool, og så minder den mig om dengang jeg var ung og smuk. Eller... Ung. Og jeg har da også købt hans selvbio, men jeg har ikke fået læst den endnu, fordi jeg er i gang med andre bøger... Men  det kommer, for jeg er interesseret i den. Jeg glæder mig til at læse den. Lige nu ligger den bare på "stand-by" på hylden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar