Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 14. april 2014

Øv med øv på

07:50
Lægen åbner om 10 minutter. Jeg skal ringe derned, fordi jeg har en stærk fornemmelse af, at jeg har fået en betændelsestilstand i foden. Den betændelsestilstand kaldes "rosen", og jeg havde den 3-4 gange i starten af sidste år. Jeg er langtfra sikker, det kan jeg jo ikke være, når jeg ikke er læge.

07:55
Jeg kommer i tanke om, at min læge er af dem, der godt kan springe over, hvor gærdet er lavet, og derfor siger til mig, at der ortopædkirurgisk ambulatorium, der skal behandle det, fordi det er kommet i forlængelse af alt det med anklen. Men "alt det med anklen" er afsluttet, og (hvis det er) betændelsestilstanden sidder helt  ude ved tæerne. Det har ikke noget med anklen at gøre.

07:57
Er der ikke noget med, at han altid smider en akuttid i hovedet på en? Jeg kan ikke komme derind på en akuttid her i formiddag, med både smerter, en radbrækket mand og alt muligt. Vi kunne bestille en flextrafik vogn - men vi har ingen småpenge. Så skal vi have fat i Anna, og høre hende, om hun har. Så jeg tror, at jeg, når jeg har talt med lægen, lige snakker med René og så kontakter lægeklinikken.

08:01
Jeg ringer til lægen.

08:02
Sidder på hold som nummer 6.

08:08
Ringer til min far. Han vil gerne køre mig derned, hvis det bliver nødvendigt.

08:10
Sidder på hold som nummer 5.

 08:14
Sidder på hold som nummer 4.

08:28
Jeg kom igennem! Woohoo!
...venter, venter, venter...

08:33
Done! Penicillin it is. Øv. ØV. En stor fed bunke øv med øv på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar