Jeg tænker en del, synes jeg. Lidt for meget, synes nogen måske. Men hvor er grænsen? Hvornår tænker man "for meget" over tingene? Kan det måles? Er der en pointskala? Jeg synes selv, at når man når dertil, hvor man ikke kan nå at skabe en tanke færdig, før den næste er påbegyndt. Når man tænker på en bakke jordbær og når bakken med jordbær er i hovedet, for ens indre blik, er tanken "hvad tid mon toget kører", og når "hvad tid mon toget kører" tanken viser sig visuelt i hovedet, i form af et S-tog eller en køreplan, tænker man på aftensmaden.Når hjernens billeder og tanker ikke hænger sammen længere - så er det tankemylder. I mine øjne. Jeg ved ikke, hvad andre lægger i ordet, for det bliver brugt om alt. Det er mærkeligt, faktisk, at folk har så forskelligt syn på noget, der rent faktisk er beskrevet i bøger om psykiatri. Men okay; "depression" bruges også i flæng. Jeg tror, at det er meget normalt at diagnosticere sig selv med depression, hvis man har været "nede" eller "trist" i et par uger. Det kan jo også meget vel være en depression. Jeg er personligt af den mening, at man bør få "konstateret" en depression hos en læge, før man kan sige "jeg er deprimeret" - og jeg mener ikke, at man bør tage medicin alene derfor. Hvis man kan klare det uden, så gør det!!!
Medicin er en vidunderlig ting - men samtidig en forfærdelig ting. Jeg har stadig ondt i maven, og jeg er begyndte at overveje, om det mon er Kaleorid tabletterne, jeg ikke kan tåle. Kalium, er det. Mon det er kalium, jeg får lidt for meget af? Måske skulle jeg tage en tablet mindre. Det er efterhånden også længe siden jeg fik målt kalium sidst. Det var i sommers. Et halvt års tid siden. Jeg fik taget blodprøver dér, og fik at vide, at jeg havde forhøjede levertal. Det kan jeg jo også lige få tjekket. Men lige nu har jeg menstruation, og jeg venter med at kontakte lægen, til min menstruation er slut og jeg har gået i et par dage med smerter. Hvis jeg ingen smerter har, behøver jeg vel teknisk set ikke at få taget blodprøver? Men... Er det ikke meget rart at vide, om jeg overhovedet har brug for al den kalium længere. Det kan meget vel være, at jeg får alt, alt for meget. Sidst lå jeg vist lige under max. Så det undrer mig ikke, hvis det er fordi jeg får for meget.
Jeg fryser simpelthen så meget. Her er så koldt. Øv. Jeg burde faktisk lægge mig under dynen og få varmen, men René skal på indkøb, og så er det tarveligt at ligge og halvsove under den varme dyne. Hovedpine. Big time.
Jeg er begyndt at fælde igen. Altså, tabe hår. Min hovedbund klør også en del. Jeg skal tilbage på Bettamousse, tror jeg. Det skulle jeg have været for en måned siden, men det passede bare aldrig ind i mine planer. Men nu må jeg tage det i opløbet. Ellers ender det bare med, at jeg begynder at tabe rigtig meget hår, som sidst, og at jeg får svien ved brug af visse shampooes.
René tog MORs brev med, da han var nede og købe ind her ved 20-tiden, og han postede det. Postkassen bliver tømt 20:30 i morgen aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar