Efter operationen

Så er det fredag, vi er trådt ind i den sidste time af eftermiddagen, og jeg har en hel, lang, lang weekend til at vænne mig til tanken om indlæggelsen på mandag og operationen på tirsdag. Men fordi jeg har en lang weekend til at tænke over en muligt forestående død, vil jeg sige en tak til alle, der har gidet at læse denne blog, eller de af mine blogge, jeg har refereret til i listen over de blogge, jeg har anbefalet.

I har ikke kommenteret så meget, men det har ikke betydet noget. At der har været læsere her, har været rart. Jeg har haft det rart med at sidde her og blogge, og jeg blogget om komplet, virkelig ligegyldige latterligt ting, men også alvorlige ting er sluppet igennem,og jeg har både grædt og grint mens jeg har blogget her.

Og jeg vil bare sige tak til jer, fordi I har gidet at læse med. Jeg satser på at vende tilbage allerede samme dag som operationen, hvis jeg kan få internettet til at virke, men jeg ved det ikke. Jeg satser ikke på at dø, jeg regner ikke med at dø. Jeg regner med at leve videre og blive glad og lykkelig igen. Med et sår, som heler, og smerte, som lige så langsomt forsvinder og gør min fod mobil igen. Det glæder jeg mig til, og håber at døden holder sig væk denne gang. Jeg har ikke tid til at dø.

Men vi må se, om jeg vågner op på tirsdag efter operationen.