Jeg er sikker på, at jeg får en god dag i morgen! Jeg skal til fysioterapi. Jeg har pisseondt, jeg kan næsten ikke gå, og jeg ved at det bliver endnu værre, når jeg kommer hjem. Men jeg eeelsker Pia. Hun er den mest pissedejlige fysioterapeut man kan forestille sig! Jeg er SÅ glad for, at jeg træner hos hende. Jeg har altså været heldig med "hjælpere". Birgitte som sygeplejeassistent, og Pia som fysioterapeut. De to... De er fandeme guld værd! Jeg skal jo på ortopædkirurgisk ambulatorium på tirsdag. Jeg satser inderligt på, at jeg kan komme afsted. Ja, altså, har jo fået en sen tid, så jeg kan godt komme afsted uden kramper, det er mere et spørgsmål om hvor ondt det gør. Der er låne-kørestole på Køge sygehus, men de blive faktisk ret fornærmede hvis jeg kommer i kørestol. Det gjorde de sidst. Er du så færdig, mand, hende sygeplejersken så sur ud. Hun kommenterede det også. Lægen sagde bare "Du støtter på den, ikke?" og det gør jeg jo - ellers kan jeg jo ikke komme rundt i lejligheden. Og det er jo det, jeg skal, men Køge hospital er altså forholdsvis besværligt at komme rundt på, og jeg skulle både til røntgen OG ned hos dem bagefter. Det er sådan her: Køge hospital er langt. Det er bare én lang bygning. 2 etager. Stuen og 1. sal. Hvem fanden laver sådan et hospital? Man skal gå 46 kilometer for at få taget en blodprøve! Well... Næsten, i hvert fald.
Min farmor bliver 88 år i morgen. Faktisk er det nu, for det er den 2. januar. Klokken er 10 over nu. Jeg må hellere rydde op efter aftensmaden, så René kan stå op og lave sin morgenmad i god ro og orden. Han orker det ikke nu. Jeg ved godt, at jeg ikke kan klare det, og at jeg nok lidt ødelægger træningen i morgen - men jeg gør det for Renés skyld. Så må træningen bare... Ja... Være "let" i det.
Jeg vil slutte af med det, min mor altid siger:
GOODBYE IRENE!
(jeg ved ikke, hvem Irene er, og jeg tror heller ikke at min mor ved det)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar