Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 17. januar 2011

Dagen er kommet

Ja. Det er i dag. Jeg skal afsted klokken 10. Ned hos lægen og snakke ryg. Og apropos ryg; kæft en seriøs lortenat, jeg har haft fordi jeg havde ondt i ryggen. Bare man kunne leve uden, men hovedet direkte oven på understellet vil nok ikke se fantastisk godt ud. 

Men ja. Det er i dag. I går fik jeg set noget af "Luksusfælden" - det er suuuuperlænge siden jeg sidst har set det. Og sør'me om det par, det drejede sig om, ikke bor i Herfølge! I samme boligkompleks som René og jeg. Hehe. Det var lidt komisk... De stod på et tidspunkt på "vores" parkeringsplads og snakkede om, hvilke muligheder, de havde. Parkeringspladsen ved gård nummer 10. Haha. Pudsigt.  

Jeg skal i bad og alt muligt, men eftersom jeg først skal afsted klokken 10, venter jeg til klokken er 8 og René er taget til træning. Jeg har en halv times tid til at sidde her og slappe af, inden jeg skal i gang med morgenmaden, og René skal op klokken 7. 

Jeg har rent faktisk lige opdaget, at den ekstramedicin, jeg er begyndt på, kan give rygsmerter. Dear God...! Jeg har ondt nok...! Men det kan være, at jeg ikke bliver ramt af den bivirkning. Det kan man jo håbe. I morgen skal René til opfølgning på Hamlet, MOR kommer og henter ham og kører ham derind, og så hjælper hun os med at handle på vejen hjem. René skal være der 10:15. Jeg bliver hjemme, for mine knæ vil gerne undgå at skulle sidde i MORs bil i så lang tid. Den er ... ret petit.

Hun snakker stadig om at vi skal tage en tur til Faxe og besøge hende i nogle dage. Smuk tanke - men det er MIG som skal bære computere, skærme, tasker m.m. ud fra os til parkeringspladsen og fra MORs parkeringsplads og ind til hendes bolig. Der er ingen hjælp at hente. MOR kan ikke, René må ikke. Men lad Rikke bære, for hun har jo ingen alvorlig diagnose!!! René prøver at forklare hende det, og jeg tror at hun forstår nu. Men... Det er bare utroligt at man skal forklare hende det. Det kan godt være at en Sheuermann og scoliose ikke er noget særligt - men det gør fandeme ondt på mig! Nå! Lige nu er det vist musklerne, det gør ondt i - men det gør ikke mindre ondt af den årsag.

 Nu er det snart tid til at forberede morgenmaden. Vi laver det eneste, vi har: baguettes. Og det gør vi med tomat og frisk mozzarella. Ikke helt en traditionel morgenmad, men det er sgu da lige meget. Hovedsagen er, at den smager godt! Jeg ved ikke endnu, om den kommer til at smage godt, men jeg satser på det, for med pesto under, smager det godt. Men vi føler begge to, at det lige er en tand for tidligt til pesto. Haha.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar