Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 2. januar 2011

Shake my tambourine!

Jeg elsker bare denne dag. I hvert fald lige i dette minut. Resten har været temmelig crappy. Men nu har jeg fået noget at spise, jeg hører god musik - The Blue Van - og har det rart.  Venter på, at min elskede René kommer hjem fra sine forældre, for jeg trænger til at se ham igen! Jeg har sovet hele dagen pga hovedpine, men den er væk nu, og jeg har fået nået alt det, jeg satte mig for! Hooray! Og nu sidder jeg her og rocker til musikken. Jeg elsker simpelthen den her plade, "Love Shot" - genial!

Jeg skal have lavet regnskab, jeg har 6-7 boner liggende, som jeg skal have skrevet ind, og så skal jeg sgu også lige se at få lavet noget mad! Jeg har godt nok lige spist 3 små rundstykker, men 7 timer uden mad er fandeme også mere, end jeg kan klare! Og der er endnu ½ time til René kommer hjem, så jeg kunne jo ikke bare sidde og lade maven æde sig selv. Såøh... Jeg spiste. Men jeg kan sagtens spise aftensmad, for rundstykker mætter ikke synderligt meget.

Jeg glæder mig sådan til at se, hvordan René ser ud, når han kommer hjem og ser at jeg har støvsuget, vasket op og ryddet op - her er faktisk blevet rigtig pænt! Jeg elsker når her er pænt! Yay! Jeg skal have fundet en plads til Lukas' maleri, og billedet af ungerne skal også have en plads... Jeg er allerede i tænkeboksen! Hehe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar