Klokken er 8:40, og det ringer helt uventet på døren. Jeg vælter ud af sengen, men René stopper og går selv ud for at åbne. Men så skal han på WC, så jeg åbner. Uden for står en sygeplejerske? Hun er kommet for at smække kompressionsbind på mine stakkels vandfyldte ben. Det er dejligt, siger jeg, overrasket. Hun er også overrasket - for jeg har ikke fået noget brev. Jeg har ikke fået noget at vide om hvorvidt jeg er bevilliget det. Men det er jeg, finder jeg jo så ud af, for det er det rigtige navn og adresse, så hun lægger bindet på, og siger det skal sidde på til på onsdag. Jeg tænker ikke nærmere over det. Jeg ringer til min mor. "Hvordan skal du så komme i bad?" Og det er et fandens godt spørgsmål. Jeg kan ikke gå så lang tid uden et bad. Jeg bliver nødt til at ringe til dem i morgen og gøre dem opmærksom på det. Muligvis er det sådan, de gamle gubber har det - men så gammel er jeg heller ikke.
Mens jeg forsøger at finde et sted at sidde, så jeg kan få det skide bind på, falder jeg og støder - som altid - imod med knæ og håndled. Knæene befandt sig utroligt nok på et tæppe - men mit venstre håndled gør temmelig ondt. Men i det mindste er det netop det håndled, jeg bruger mindst :)
Men nu er jeg træt. Fandens træt. Jeg skal snart have en lur. Når René kommer hjem efter at have afleveret bilen til sine forældre :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar