Hæmoriden

Jeg skal gå om ½ time. Så skal jeg ind til røvlægen og have sat elastikker på hæmoriden. Som sådan set er... væk. Jeg er bekymret. Jeg har heller ikke haft symptomerne på hæmoride. Det har hverken kløet eller gjort ondt. Det har bare... Ja, jeg kunne mærke den lille knold, når jeg vaskede mig i røven. Nu er der ikke noget? Den har været der i et år. Bør jeg være bekymret? Eller er det en god ting? Én ting er sikkert; om 1½ time ligger jeg på briksen. Åh. Jeg magter det ikke. Men den slags skal jo overstås. 

Hamlet vil gerne foretage en gastric bypass operation på mig, hvis jeg får en udtalelse fra KBJ og min neurolog. Hvis alt ser ud til at være i orden, vil de gerne foretage den. Men det kommer jo så til at koste 67.000 kroner - 67.000 kroner, som jeg ikke har. Måske KBJ og min læge kan få trumfet igennem, at jeg er nødt til at få den operation, og at jeg ikke skal på Hvidovre, når de siger konsekvent nej og bruger ordet "aldrig". Jeg ved det ikke. Jeg må se på det - har lavet en tid hos lægen den 2. maj, hvor vi skal snakke om det. Det er nok den bedste løsning. Medmindre jeg kan tabe mig på egen hånd - men lets face it: Det kan jeg ikke. Det er dumt at tro på det.

Jeg skal også beslutte mig for, om jeg vil have René eller min svigermor med til  den undersøgelse. Det bedste er jo nok svigermor. Ja. Jeg snakker med René om det, og så ringer jeg til hende. Det er bedst sådan.