Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 9. april 2011

Tøjet er kommet

Jeg fik min pakke i går. Yay. Der var det tøj, jeg havde bestilt, samt de sko, jeg også havde bestilt. Jeg ville gerne vise jer det, men... Det bliver ikke nu. Jeg har købt en nederdel i A-form, sådan lidt grålig/beige-agtig form for brun, en rosaternet skjorte, en sortmønstret tunika, samt et par høje espadrillos. Jeg købte de sidstnævnte fordi det var de eneste sko, der levede op til mine krav: ingen peeptoe og ingen høje, tynde hæle. De skulle gerne kunne bære en god vægt,og det har jeg en idé om, at hun "hele" hæle kan. Med "hele hæle" mener jeg dem uden en tynd hæl, men som bare går ud i ét. Ja, de fleste kender vel høje espadrillos.

Skoene er lidt stramme - det er fint nok. Jeg øver mig lidt hver dag, både til at vænne mig til skoene og til at lære at gå i dem med ynde. Og nederdelen er perfekt, den sidder som en drøm! Tunikaen er liiiige en tand for stor, men det klares med en top inden under. Skjorten passer -men har af mystiske årsager meget smalle ærmer, og derfor har den svært ved at sidde på mig - lige nu. Den skal nok komme til at passe på et eller andet tidspunkt. Den er meget let, man kan næsten se igennem den, så det er jo så også med en top inden under - men... Hvor er det rart med de her ting! Jeg skal egentlig bruge dem senere på året, så jeg har ikke tænkt mig at gå i det før den fest. Jo, skoene - men kun herhjemme. Jeg skal bare øve mig. De skal ikke nå at blive grimme og alt muligt. Jeg smækker billeder op senere, tror jeg, men jeg ved det ærligt talt ikke endnu. Jeg skal sende dem til min mor, så jeg får det nok ordnet i dag. Men det er sikkert kun mig, der kan lide den slags tøj... Psh. Jeg har fået en rabatkupon på 20%, som jeg kan give til en ven - men... alle dem, jeg kender, er allerede kunder dér. Måske man bare skulle udlevere tilbudskoden via e-mail eller noget, hvis der er noget, man ønsker? Hmm... Jeg tænker over det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar