Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 17. april 2011

(jeg vil sætte pris på hjælp til titel)

Jeg havde planer. Store planer. Om Renés og min romantiske aften. Men så begyndte jeg at blive mærkelig oven i hovedet. Jeg får sådan nogle små impulser - næsten som små, ministød. Jeg kan mærke det. Det plejer at være forvarslet til et epileptisk anfald. Derfor tør jeg ikke sådan rigtig at foretage mig noget, og burde faktisk gå i seng - klokken er faktisk også 00:27. Det er jo temmelig sent, sådan en lørdag - nu søndag - aften. Jeg kan ikke huske hvad tid jeg stod op. Jeg burde holde bedre regnskab over, hvad jeg laver. Jeg tror at jeg vil føre en hel rapport over det. På papir, nok, så jeg kan transportere den med mig, når jeg går nogle steder. Men vi har set "Little Fockers" og spist hjemmebagte minipizzaer. Jeg glæder mig faktisk lidt til at komme i seng. Jeg vil så gerne blive oppe, men er temmelig bange for at skvatte om og få kramper og ødelægge min stol, mine hovedtelefoner og min mus, måske brække noget eller bare forstuve. Det går slet ikke. Jeg skal jo til fødselsdag mandag morgen. Hvorfor mon vi ikke hævede penge til Camilla? Nå, vi har dem hjemme. Fair nok.

MOR kommer nok tirsdag. Onsdag er der ingen planer, ej heller torsdag og fredag, lørdag skal min fars gave forberedes og søndag formiddag skal der bages boller, hvorefter jeg omkring klokken 13 bliver hentet og kørt til  min fødselsdag. 

Jeg har planer nok. Hele 3 på én uge. Det er meget for mig. Men heldigvis skal jeg så ikke handle hver dag. Hvis jeg skulle det, måtte jeg nok aflyse noget af det. Eller lade være med at handle. 

Jeg har simpelthen så store problemer med min højre ankel, hvert eneste skridt, jeg tager, er usikkert, og jeg må nok erkende, at det ikke lige er de høje espadrillos, jeg skal have på til Majas konfirmation. René siger at jeg bare skal tage mine kondisko på. Men det er jo sådan nogle store monstrummer, det går jo slet ikke  til nederdel. Så skulle jeg måske hellere finde mig et par bukser? Jeg har alligevel tænkt mig at købe nyt tøj. Tror jeg. Jeg har ryddet op i skufferne i dag, i mit skuffedarium, eller hvad fanden sådan et nu hedder. Det er købt som et arkivskab. Det er af metal og der er 6 mindre skuffer. Nå, men jeg rydde op i de nederste i dag, og jeg fandt en GOSH klar neglelak - french manicure. Den havde jeg fuldstændig glemt ALT Om, men hvor blev jeg glad, for man får sådan nogle smukke negle, når man har det på! Jeg fandt endda en neglelakfjerner! Det er jo storslået. Jeg skal altså også snart i Matas og have købt nye hårelastikker. De to, jeg har tilbage, er efterhånden knækket så meget, at der kun er elastik tilbage i halvdelen; resten er bare snor. Jeg skal have dem fra Matas. Det er de eneste elastikker uden metalsvejsning, der kan holde mit hår uden at knække. Så jeg skal have købt 2 pakker, det er 50 kroner. Der er 5 i hver, så det er en kostbar forretning. Men hey - så kan jeg få sat mit hår op, når jeg har lyst til dét.

Lige nu har jeg en totalt trang til noget pladderromantik, men jeg tør simpelthen ikke andet end at gå i seng.  Jeg ved godt, at René elsker mig, han har sagt det 4 gange i dag - men det er altid rart at høre, og hvis han siger det på det HELT rigtige tidspunkt, får han mig til at græde af glæde. Awesome. Han sidder og spiller nu, og jeg savner ham, selvom vi har lavet en del sammen i dag. Som f.eks. at vandre ned i Aldi for at købe ind til weekenden og næste uges bageri. Vi kunne lige så godt købe chokoladen med det samme; Aldi er det eneste sted, de forhandler det, jeg skal bruge. Det er en fantastisk opskrift, fakisk. Kan du lide brownies? Så bliver du nødt til at bage denne kage - og som der står i kommentarerne, bliver den endnu bedre efter et døgns tid eller 2 efter bagning. Læs opskriften HER

Jeg er så tilfreds med mit nye udseende her ved min plads... Her er virkelig blevet så pænt. Love it. Jeg har meget ondt i brysterne her til aften. De ser hævede ud. De har i hvert fald problemer med at være i deres tipier (bh'en). Jeg burde faktisk frigøre dem, men jeg kan ikke lide at være så skødesløs at have bare bryster. Jaja, jeg har en T-shirt på, men mine bryster egner sig ikke til frigørelse. Godt så. Jeg skal alligevel have bh'en af, når jeg går i seng om lidt. Måske jeg bare skulle slippe bæsterne fri. 

Hm-hm. Men jeg har et regnskab, der skal ordnes. Det skal jeg have gjort nu, og jeg kan ligeså godt ordne det mens Netbank er åben, fordi jeg så kan få regnet de rigtige tal sammen. Der er jo et budget, der skal holdes, you know. Vi har ikke så mange penge tilbage til resten af måneden, når vi har trukket de 4.000 kroner til skærmene fra. Skærmene, som vi ENDNU ikke har fået købt. Sørgeligt. Men han tager sig vel sammen på et tidspunkt. Han sidder og studerer og læser om skærme hver eneste dag. Søger på modellerne og læser anmeldelser og så videre, så vi får det, vi har brug for. Hehe. Han er ikke så impulsiv som jeg er.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar