Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 10. april 2011

Påsketema!

Min far har fødselsdag om 10 dage. Hvad mon jeg skal finde på i år? Hvad var det nu, jeg gav ham sidste år? Satans. Jeg har glemt det... Har jeg mon et billede af ham og mig sammen? Det kunne være awesome - så kunne jeg lave et slags "Far og Rikke" billede med noget tekst på og så far og Rikke... Jeg tror faktisk, at jeg har et. Men det skal undersøges først. Mine billeder ligger et sted i skuffen, tror jeg... 

Jeg er ved at lægge sidste hånd på kagerne til MOR i morgen. Jeg ville bage dem i morgen, men hun kommer allerede klokken 9. Derfor gider jeg ikke at stå op klokken 7 og bage. Det gider jeg simpelthen ikke. Så nu bliver de de bagt i dag og stillet i ovnen med alufolie over, så de ikke tørrer ud, men heller ikke blive fugtige i det, fordi de har ligget i en pose natten over. Så når kagerne kommer ud, køler ovnen ned, og så kommer kagerne ind igen. Det er altså nok den bedste løsning, tror jeg. 

Da min svigermor var her tidligere, havde jeg et påsketema, og havde brugt grønne og gule muffinsforme, samt limegrønne servietter og dækkeservietter, og mine grønne tallerkener. MORs yndlingsfarve er lilla, så jeg bager denne gang i lilla forme, som jeg så dækker op med i morgen. Jeg har en glasplade på fod, som er beregnet til stearinlys. Der ligger jeg en lilla serviet og lægger kagerne på, og så bruger jeg mine sorte tallerkener til at dække op med. Jeg kunne forstå på Majbritt at der vokser en eller anden form for lilla blomst ude i min have, små blomster, som jeg lige kan plukke og stille i en lille kaninurtepotte, jeg har. Det er jo genialt - elsker temaer!

Nu skal jeg snart i seng,og det er skønt. Jeg glæder mig til at komme ned under dynen og sove helt til i morgen ved 8-tiden! Det er da bare sagen. Hvis jeg kan sove så længe, vel at mærke. Jeg kommer ikke i bad inden hun kommer, for jeg kan ikke stå op så længe pga rygsmerterne. Jeg skal HUSKE KBJ i morgen, det er yderst vigtigt. Men med de her smerter, glemmer jeg det ikke. That's for sure. Jeg ringer sgu bare klokken 8, for han bad mig om at ringe om formiddagen, og det er jo sådan, at man indtaler sit navn og telefonnummer på deres telefonsvarer, hvis man ringer uden for åbningstid (mandag 14-16 - det er jo ikke formiddag). Så jeg ringer bare, når jeg står op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar