Jeg føler mig rasende. Vreden vokser i mig, minut for minut. Hvem er jeg vred på? Min hjerne. Den ødelægger alt for mig. Jeg er plaget af sindssygdom, og jeg er på et punkt, hvor jeg simpelthen ikke tror, at det går væk igen. Ikke selve sygdommen, den er der jo altid. Men paranoiaen. Psykoserne. Denne psykose begyndte i søndags, men den er blevet værre og værre hen over ugen, nu er det torsdag. Ingen bedring. Forværring. Jeg ved ikke, hvor jeg havner. Hvor denne rejse tager mig hen.
Men jeg er ked af det lige nu. Rigtig ked af det. Jeg har brug for at snakke, men ingen at snakke med. René har det selv dårligt i dag, så han er lidt ukoncentreret. Men... Hvordan skal jeg nogensinde finde ud af præcis den rigtige medicincocktail, der gør, at jeg ikke er skør konstant? Hvad gør jeg? Hvad fanden skal jeg gøre?
Har overvejet at lade mig indlægge. Men det er ikke løsningen for mig. Det tror jeg bare ikke på. Jeg kan tage fejl. Jeg kan tage meget fejl. Jeg har aldrig fået hjælp dér før, men måske har jeg bare ikke været åben nok overfor deres hjælp. Jeg ved det ikke.
Jeg må finde en udvej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar