Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

lørdag den 23. april 2011

Jeg sgu for gammel til det skrammel

Yay! Så er det i morgen, jeg skal købe tøj! Jeg glæder mig vildt meget! Jeg har valgt tøj for sammenlagt 1479 kr, faktisk mere, men jeg kan trække 30% af prisen på 3 af mine varer. Derfor er det lidt billigere. Jeg har valgt at jeg vil bruge min rabatkupon på 1 par jeans og 2 ens bh'er (den, der er vist her). Så betaler jeg selv tasken og de to tunikaer. Genialt - ikke? Jeg kan lide min plan.

Jeg har også en rabatkupon på 25% rabat på hele min bestilling, men tunikaerne og tasken er ikke med i det tilbud, så det er kun jeansene og de 2 bh'er - og så er det bedre at bruge 3x30% rabat. Varerne er i øvrigt fra Ellos 
Jeg skal jo så bage i dag, jeg glæder mig meget. Jeg ville gerne bage lige nu, men jeg har en opvask og en sleeping beauty, der lige skal vågne først. Men det bliver cool at bage - det elsker jeg virkelig. Jeg vil også bage nogle frokostboller til i dag, og så bager jeg fødselsdagsboller i morgen og lader nogle være herhjemme. Det passer perfekt! Min plan er genial. 

Jeg savner snak med veninderne, faktisk, men der er ikke nogen, der egentlig har tid, og det er selvfølgelig forståeligt, men... Suk. Hvad skulle jeg dog også sige? Det føles som flere år siden jeg sidst snakkede med Joseph. Jeg savner hende. Jeg savner så mange. Måske er det dér med net-venner bare ikke en god idé? Jeg burde måske distancere mig fra dem, jeg har, og så bare lade være med at finde nye, men holde mig til at være min egen bedste veninde. Det er nok det, der er bedst for mig i længden. Det er bare sådan nogle søde mennesker, jeg kender... Men det går ikke. De sårer mig for tit. Eller, nej, "sårer" er et forkert ord. De skuffer mig for tit. Alting er vigtigere end mig. Jeg ved godt, at jeg har mere tid end alle andre, og jeg forstår det virkelig godt, altså, de skal ikke være afhængige af mig. Men sidste gang jeg talte med Joseph var, da jeg skulle købe ind for hende. Hun fortæller mig intet. Jeg er for gammel til det her pis. Jeg gider det ikke. "Jeg' sgu for gammel til det skrammel så vi ses" - måske Østkyst Hustlers havde ret, dengang for mange år siden? ØSTKYST HUSTLERS - "FUCK'D OP" 
Men... Alt i alt går det vel egentlig godt nok? Jeg  har ingen veninder, jeg sover for meget og jeg er for doven - men livet er jo ikke dårligt? Jeg fik et mærkeligt form for angstanfald i går, som - set i bakspejlet - måske nok snarere var en 2-3 timers psykose. Men det er det. Det var ikke engang noget særligt? Det er jo pissefedt. Jeg nyder at sidde her, stille og roligt, men jeg vil gerne snart i gang, så når klokken bliver 8:00, går jeg i gang med at vaske op. Klokken er 6:45 nu, så René har god tid til at vågne i, og jeg skal helt sikkert nok være stille. Jeg er bare efterhånden ved at kede mig ret meget. Men så kan man jo lade være med at stå op klokken 5 om morgenen, eller noget. Jeg kunne jo også forsøge at få et par timer mere, mens René alligevel sover. Er det noget, jeg har lyst til? Gider jeg at sove nu? Næh. Er det noget, jeg har brug for? Ja.

Okay, then. Jeg går i seng, og når jeg står op, skal jeg huske at skrive til Hamid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar