Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 22. august 2013

Hullet, hjerneskaller og for lidt piller

Hvad nu, hvis jeg bollede til højre og venstre. Virkelig bare gav den gas.Ville det så være fordi:

  • Jeg har det dårligt min krop og mig selv i det hele taget, og jeg lever på komplimenter
  • Jeg virkelig elsker singlelivet og alt hvad det indebærer
  • Jeg har det godt med mig selv,og elsker tilfældig sex fordi det giver spænding i mit liv

Jeg har tænkt lidt over det. For mig ville det være fordi jeg lever på komplimenter. Det har også været sådan før René. Men er man billig fordi man elsker sex? Nej. Det er man ikke. Sex er et af vores naturlige instinkter, og selvfølgelig er man ikke "billig", "klam" eller en "luder" (okay, man er prostitueret hvis man tager penge for det) eller andre ord, der dækker dette. Jeg kender mennesker, som har en bekendt, som har knaldet over 100 mennesker i en levetid på 25 år (rundt regnet), og hun har fået tilnavnet "Hullet".

Og det er "sjovt", at dette lille afsnit kun omhandler kvinder. Det burde omhandle begge køn. Men det er bare ikke sådan med mænd. Ellers er det bare fordi jeg taler fra en kvindes synspunkt. Nærmere bestemt MIT synspunkt.

I formiddags havde jeg kramper, og jeg bankede hagen ned i gulvet. I mange, mange timer efterfølgende, faktisk omkring 8-9 timer, havde jeg en grusom hovedpine, som jeg sov væk. Så godt som muligt. Det var som om hjernen var for stor til hovedet, men blev presset sammen til normalstørrelse af en ydre stålskal. Yderst smertefuldt. Men det er vist ved at aftage nu. Jeg kan ikke huske, om jeg har skrevet andre indlæg i dag, men hvis jeg ikke har, vil jeg lige give jer en opfølgning på anklen, som jeg forvred noget så forfærdeligt forrige tirsdag: Jeg har forvredet den 4 gange efterfølgende, alle i løbet af de sidste 3 dage.Så det går jo ganske herligt.

Den 7. september kommer Casper, den dejlige knægt, og jeg glæder mig altså rigtig meget til at se ham igen. Ja, det gør René jo også. Casper er Kim & Majbrits ældste søn, han er vist efterhånden midt i 20'erne. Det er jeg da ret sikker på... Nå, men han kommer her og tilbringer en dag sammen med os, fordi han savner os. Han har også en helt skør holdning til det med utroskab - synes jeg. Hans kæreste og hans bedste ven "were gettin' it on", og Casper slog op med sin kæreste, fordi hun havde været ham utro. Men der var intet med hans ven. Det var jo kæresten, der havde været utro,og det havde jo ikke noget med vennen at gøre. Jeg synes at det er mærkeligt, men er nok også ret mærkelig på det område.

Jeg tabte HELE dagens piller i går. Og jeg mener hele dagens piller. Jeg har fundet 30 piller. Jeg tager 30 piller i døgnet. Men 2 af dem var ens, og jeg skulle kun have en. Så et eller andet sted ligger en Furix og  skaber tis bland eventuelle pillespisende insekter.

Fuck, nu begynder mit hoved at gøre ondt igen. Great. René er ikke hjemme. Skal jeg ringe til ham? Naarh... Det er sikkert væk om lidt :) Jeg går ud og vasker op :P 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar