Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 17. april 2012

Boligindhold til forsikringsselskabet

Min mor kommer i morgen. Hvor er det pinligt, at jeg skal gå ned til hende, fordi hun ikke må komme op i lejligheden. Det er min MOR for Christ's sake! Jeg synes at hun har ret til en hurtig rundvisning i lejligheden, men det er jeg ene og alene om at synes - René VIL ikke have det. Det er noget, vi kommer til at diskutere til vi eller mine forældre dør.

Men ellers er alt fint. Jeg vågnede fra min lur for omkring en time siden og gik i panik fordi René havde glemt Bomi. Men! Så var det aften. Det er først i morgen, det dér med Bomi. Hvor heldig har man lov at være! Jeg har sat vand over til kogning af spaghetti. Det er noget, jeg glæder mig til! Mmm... Med friskrevet parmesanost og for Renés vedkommende: ketchup. Jeg kan ikke lide ketchup, men jeg elsker, elsker, elsker spaghetti med bare parmesanost. Det er gudespise!

Måske skulle jeg tømme postkassen? Af og til ligger der noget spændende. Men jeg gør det ikke nu. Ikke før René kan stå i døren og holde øje med mig. Jeg har i øverigt revet mig mere. På mine underarme og på hænderne. Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor jeg har gjort det. Det er ikke normalt, altså, det er jo fucked up!

Og Kim kan ikke forstå, at jeg ikke bryder mig om mange mennesker og vil invitere René og mig på en kinesisk restaurant - i KØBENHAVN! Det er dybt fjollet at tro, at jeg siger ja til det. Den må René klare alene. Jeg bliver stresset bare ved tanken! Shit!

***

Jeg fik spist, og hvor var det dejligt. Vi har været ude at gå en lille tur (sejr nummer 2!) og det var hyggeligt - det var ved at blive mørkt, men der var stadig lidt lys... Er det, hvad man kalder for "skumringen"? I hvert fald var det rart. Vi gik forbi en tank hvor der på alle avisforsiderne stod, at Mærks er død. Det var helt gået glip af, selvom jeg læste om slagtilfældet. Der stod "Mæersk får altid det sidste ord" - og jeg tænker på, om det er omkring arven. Nå, jeg er ligeglad. Jeg tror ikke, at jeg arver nogen af pengene alligevel.

René og jeg skal se film her om lidt, vi skal bare lige finde på en. Vi har omkring 400 film, men heldigvis har jeg en liste over dem. Så er det nemmere at overskue. Hehe. Jeg elsker lister. Jeg skal have lavet en liste over alt vores indhold i boligen, så jeg har den, hvis der skulle ske noget - jeg plejer at e-maile den til mig selv. Men jeg tror at jeg venter til vi har fået købt nogle flere møbler. Eller skal man mon bare skrive på efterhånden? Hvad er bedst? Det sidste, tror jeg. Så går jeg i gang i morgen, når jeg får tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar