Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 15. april 2012

Ingen fødselsdag

Igen. Bare en lille lur klokken 17. Vågner 22:30. Jeg ved det godt. Det sker hver dag. Nu er jeg stået op og er i gang med at bage boller, selvom klokken er 23:30. Jeg skal alligevel ikke i seng før omkring klokken 1-2 stykker.

Nå, men jeg har fået informeret min mor og min farmor om, at der ikke bliver nogen fødselsdag i år. Jeg gider ikke i år. Jeg gider ikke. Det er for meget, jeg gider bare ikke. Plus at 32 år egentlig ikke er noget særligt. Jeg kunne forstå hvis det var 35 eller 40 - men 32? Op hvor solen ikke skinner med det. Jeg skal lige have sagt det til Mark & Anja. Den bliver hård. I hvert hvis det er Anja, jeg får fat i. Men jeg kan selvfølgelig ringe til Marks mobil. Tror at jeg har hans nummer et sted. Ellers kan jeg sende ham en sms.

Det er virkelig noget bæ at René sover, for jeg skal altså have min medicin. Jeg ved godt, jeg først tog morgenmedicin omkring klokken 12 - men det skal jo ikke betyde, at jeg slet ikke får aftenmedicin. Den ligger ved hans side af sengen, og gulvet knager. Øv! Jeg bliver nødt til at snige medicinen ud af hans greb. Hans medicin er ikke noget, der gør "andet" (misforstå mig endelig ikke) end at han får mere ondt i morgen, mens min medicin gør, at muligvis skal sidde med kramper hele dagen. Det er selvfølgelig forfærdeligt, hvis René får mere ondt i morgen, det er klart - han har jo superondt i forvejen. Måske skulle jeg vække ham, så vi kan tage vores medicin sammen. Det er nok det bedste, men... Ja. Han trænger til at sove, ikke? Det er også et vildt dårligt tidspunkt at vække ham på. Så kommer han til at sidde oppe hele natten. Det er lidt af et dilemma.

Nå. Så fik jeg løst mit dilemma. Jeg vækkede ham. Med vilje. For ellers har han for ondt i morgen. Godt nok er det søndag, og vi skal ikke noget - men det er stadig ikke rart at have ondt. Jeg hader det selv - det gør alle vel. I hvert fald hvis det er smerter som ondt i ryggen.

I øvrigt synes René at jeg er psykotisk. Sært, ikke? Jeg synes at jeg er angst. Men det er vel som man vælger at tolke det. Jeg synes selv at min vurdering er rigtig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar