Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 12. april 2012

Løvens hjerte

Jeg hører hele tiden dørklokken ringe, og det er "American Psycho" som har fundet ud af, hvor jeg bor henne. René siger at det ikke ringer på døren, og jeg kan egentlig godt give ham ret - men det ringer for mit indre øre. Det er godt nok længe siden, jeg har været så angst. Jeg skulle have været hos KBJ i går, men jeg aflyste. Det var dog ikke pga. angst, men fordi mit overbelastede knæ ikke kunne klare turen derned, efter turen hos lægen. I stedet har jeg fået en tid 1. maj.

Jeg har svært ved at trække vejret for tiden. Det er nok mest fordi jeg går rundt og er lidt "groggy" fordi jeg er lidt angst. Jeg kan slet ikke fokusere og er totalt svimmel - men kun ude. Jeg skriger, men der kommer ikke en lyd over mine læber. Sært, egentlig. Jeg er vel ikke sådan en "skriger"-type. Jeg plejer ikke at skrige, når jeg bliver bange, men jeg får næsten hjertestop.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre ang. vask. Jeg har mit sidste par trusser på. Og det er dag 2 siden sidste bad - og jeg er nødt til at gå i bad i morgen, for ikke at føle mig ulækker. Det gør jeg sådan set allerede nu, men jeg kan ikke overskue det hver dag. Så jeg skal jo så over at vaske. Men hvad med René? Suk. Jeg ved sgu snart ikke, hvad jeg skal gøre længere. Og så tror jeg i øvrigt, at jeg netop har skidt i mine sidste par bukser.

Nå. Det havde jeg ikke. Der var jeg sør'me heldig. Jeg hader når man får tynd mave i bukserne - især når det er det sidste par. Men sådan er det vel altid. Der er nok ikke så mange, der elsker at få tynd mave i bukserne.

Jeg sidder og lytter til "Løvens hjerte", en plade af Thomas Helmig fra.. hmm... 1990, tror jeg. Den er totalt awesome! Jeg var glad for Thomas Helmigs musik, da jeg var barn. Haha. Og den er faktisk vildt god. Jeg har hørt den hele dagen. Min yndlingssang er "Modvind" - jeg tror ikke at den findes på Youtube, men jeg ved det ikke. Jeg tror ikke, at ret meget af den dansksprogede musik fra 1990'erne er på Youtube. Eller bare dansksproget sådan generelt fra "gamle dage" - dengang jeg var ung og smuk. Smuk er jeg stadig. Men ungdommen er desværre nok ligeså langsomt sivet væk fra mig. Nå. Det er fint nok at være 31, going on 32. Ja. Jeg har snart fødselsdag. Jeg gider ikke at holde noget. Jeg vil bare være alene med min elskede og et par kolde colaer + en god middag. Men nej. For teknisk set holdt jeg fødselsdag sammen med René den 5. april, så jeg har faktisk allerede hold fødselsdag. Meeen... God mad er aldrig af vejen.

Cecilie har sendt mig en video, jeg skal se - men jeg er så fascineret af "Løvens hjerte" at jeg ikke har fået set mere end 20 minutter. Det er ret pinligt. Jeg må se at få set det. Det er faktisk også godt - det er P3 Guld fra i år, og jeg synes at det virker awesome indtil videre. Men der er bare gået totalt nostalgi i den, og jeg elsker Thomas Helmig. Eller... Jeg elsker "Løvens hjerte" og nok også "Vejen væk" - og jeg er totalt vild med at lytte til dem. De gør mig så glad.

Men jeg tror faktisk, at jeg vil droppe Thomas for et øjeblik, og se videre på P3 Guld. Det skal ses. Det er sgu godt. Der er mange fede danske bands. Jeg behøver jo sådan set jo ikke at glo på det, jeg kan jo godt bare høre det, mens jeg laver andre ting.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar