Jeg har opsagt "hjemmehjælpen" - da de kom og forklarede hvad det var, viste det sig, at det var et rehabiliteringsteam, som bare skal kigge på, hvad vi laver og komme med gode fifs. Det er ikke det, jeg forventede, og i går snakkede vi med vores kontaktperson i det der team, som sagde at vi skulle ringe til vores visitator på kommunen og sige, at det vi havde brug for i hverdagen, ikke var en guide til, hvordan man skal gøre, men en reel hjælp til f.eks. støvsugning og opvask, og at hvis vi kan få det, kan vi bedre fokusere på andre aspekter i vores dagligdag. Alice, som hun hedder, sagde jo til os, at vi er berettiget til hjælp hver 14. dag. Det er jo slet, slet ikke det, det her rehabiliteringsteam går ud på. "Hjælp til selvhjælp" - jeg ved skam godt hvordan man laver mad og vasker op og den slags. Jeg behøver ikke at blive overvåget for at lære de her ting. Psh. Men hun syntes at det var helt i orden. Det er jo fint nok.
Ellers er der sket det, at jeg havde kramper fra klokken 7 til klokken 16 i går, og blandt andet forstuvede begge ankler. Men pludselig fandt jeg ud af, at hvis jeg bevægede anklerne i stedet for at sidde/ligge stille og passe på dem, så hjalp det faktisk! Derfor tog jeg en chance og gik med René ned for at købe ind i dag. Der er ca. 1-1½ km hver vej, og det var hårdt inde i butikken, fordi René skulle glo på så meget. Men jeg kom hjem, og nu sidder mine ankler og bliver stive igen. Men det var en god tur - det begyndte at regne på hjemturen. Og jeg elsker jo regn.
Nede i Kvickly var der en pige, maks 14 år, sammen med sin far. Hun havde lige akkurat fået en antydning af bryster, og alligevel havde hun en nedringet bluse på. Da jeg gik forbi hende, kunne jeg se, at hun havde en push-up bh på. Jeg fatter det ikke. Hvem lader sine så unge børn gå rundt og klaske deres tasker op i andres hoveder? Er det virkelig det her, det har udviklet sig til? Dengang jeg var 14 år, hørte jeg musik og gik i T-shirts med print af mine yndlingsband - og det fede var at samle på plakater og postkort med idolerne. Nogle elskede boybands, andre elskede heavy metal. Nogle af pigerne snakkede om, at de havde "været sammen" med en eller anden dreng, men selvom "været sammen med" betød kys og en finger i bunden, gik de ikke med bluser, der afslørede alt. Man havde et par smarte bukser, som var sidste nye mode, en cool bluse og en total awesome frakke/jakke, og lige omkring de sidste par år, blev plateausko populære igen.
For nogle år siden skulle et familiemedlem konfirmeres. Hun havde en hvid kjole på, som alle de andre - men hendes top var et korset, som var bundet i ryggen, men ikke stramt, så man kunne se hendes ryg helt ned til lænden, hvor underdelen begyndte. Og jeg tænker... Hvem lader sine børn i den alder spadsere rundt i den slags tøj?
Er det mig, som er gammeldags? Eller er børn/meget unge mennesker i dag, i mange tilfælde faktisk ret slutty at se på?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar