René kan desværre ikke hjælpe mig i bad inden for de næste 2 uger, fordi han har så ondt i ryggen. Det er jo selvfølgelig ærgerligt, og jeg synes at det er ekstremt synd for ham. Hvis jeg kunne gøre noget godt for ham, der kunne fjerne alle smerter, ville jeg gøre det. Men det er tilsyneladende at lade være med at gå i bad. At sidde med 2-uger fedtet hår, stinkende og klam - på vores bryllupsdag. Nej, vi skal sgu ikke noget. Vi skal bare være herhjemme. Men jeg ville gerne gøre lidt ud af mig selv. Bare lidt, sådan, for at fejre det bare en lille smule. Nu kan jeg så sidde og være klam i stedet for. Den idé elsker jeg :/ Hvis min mor ikke har aftenvagt onsdag eller torsdag, vil jeg spørge hende, om hun vil hjælpe mig. Jeg tror faktisk at hun har ferie i næste uge. Jeg synes at hun snakkede noget om uge 44.
Jeg er skuffet over det her, selvom jeg forsøger at være forstående. Altså, jeg ER også forstående, jeg forstår godt, at han har ondt og ikke kan. Jeg forstår godt, at han kaster håndklædet i ringen og siger "Jeg kan sgu ikke, Musen" - men han siger det 2 uger før??? Det finder jeg yderst... Jeg ved ikke rigtig, hvilket ord, jeg skal putte på. Lidt som da hans mormor 1 måned før vores bryllup svarede "Jeg er ked af det, men jeg kan ikke komme, for jeg er nok syg den dag" - come on! Hvordan kan René sige, at han ikke kan klare det allerede nu? Jeg er altså skuffet.
Men okay. Det er selvfølgelig også federe at sidde med en kone, som ikke har været i bad i 2 uger og stinker af sved, på sin 6-års bryllupsdag. Psh.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar