De der Limp Bizkit...Den plade, de lavede, Results May Vary, er simpelthen. Jeg har haft den i mange år. Så vidt jeg husker, købte jeg den samme år, den udkom. Og NEJ, det var ikke på grund af Behind Blue Eyes, men derimod Eat You Alive. Pissefed sang.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med det her ben. I går skreg jeg mig mere eller mindre i søvn, og jeg har netop indset, at hvis den skal brækkes op og laves om, kommer jeg ikke bare hjem. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har tænkt på det før... fortrængning, I guess. De sagde noget, sidste gang, om et plejehjem. Der ligger et meget tæt på, så René kan gå hen til mig, hvis han kan klare det. Jeg synes ikke længere at det er en god idé at komme hjem efter opholdet på hospitalet. Jeg vil MEGET hellere være sammen med René, men jeg kan ikke risikere at det går galt - og det er superhårdt for ham.
Gummi Tarzan. Hm. Er det en god eller en dårlig film? Var den underholdende? Naaarh.... Den hældte måske lidt til den dårlige side. Men OK - nu står den da i hvert fald på min hylde. 49,95 er jo heller alverdens penge...
Mand... Den ankel optager virkelig al mine vågne timer. Det er sygt. Jeg er besat af den. Jeg husker bare at jeg kom gående, fik kramper, faldt og forsøgte at rejse mig. Fik følelsen af, at knoglen ikke passede med anklen og i stedet gled ved siden af. Der er intet "gysende" over det, men det føles næsten som om det var noget traumatisk. Som om jeg har et traume. Og jeg mener; jeg kom bare gående, fik kramper og faldt. Jeg har gjort det så ofte. Mange gange i år. Det er første gang nogensinde, jeg har brækket noget. Jeg er bange, og jeg tænker konstant på min ankel og mine smerter. Jeg ved godt, at det er sygeligt. Det ved jeg godt. Men det er som om der er et sted i hjernen, der ikke vil acceptere, at det bare er en brækket ankel. Samtidig er der et center i hjernen, der insisterer på, at det er noget forfærdeligt noget, og at "bare" ikke er noget, der hører til her. Når jeg siger at det er noget fis at føle sådan, er det min fornuft der forsøger at overbevise mig. Det er dybt åndssvagt, jeg burde gå i seng. Bare lige for at slappe af lidt. Lytte til noget musik og have det rart.
Det vil jeg gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar