Åh...! Sikke et døgn, jeg har haft...! Ja, faktisk halvandet, men det var kun det første, der var slemt. Krampeanfaldet tirsdag aften ødelagde hele min onsdag! Jeg måtte skifte mellem seng og computer, jeg følte det som om at jeg havde løbet et maraton, havde fået en betonpille i hovedet og var blevet stenet halvt til døde... Jeg har stadig lidt af det, men hovedpinen er lettet, der er kun lidt "mudren" tilbage. Men min krop er komplet ubrugelig... Det gør ondt at sidde. Nå, men jeg regner med, at det går over i dag. Jeg ved det ikke, for det er første gang i 15 år, det har været så slemt. Det er første gang i 15 år, jeg har haft det så dårligt. René sagde også til mig, at det havde været et meget voldsomt anfald. Jeg er komplet kraftesløs, altså, og ja, sgu, jeg snakker ikke om andet. For det er 15 år siden, jeg sidst har oplevet det. Jeg er ikke bange, men det føles bare så... Jamen, har man ikke prøvet det, kan man ikke sætte sig ind i det.
Jeg skal have skrevet en masse i dag, men det virker SÅ uoverskueligt. Bare det, at jeg nok bliver nødt til at gå ned og handle... Tænk, at et skide epileptisk anfald kan gøre det her ved en...! Jeg er rystet! "Shaken, not stirred".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar