Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 18. juli 2010

Spænding, veninde + kærlighedshistorier

Ih... Jeg er megamulti spændt... Jeg er næsten ved at være et nervevrag! Jeg har skrevet en personlig besked til Izzy, hvor jeg har givet hende min e-mailadresse. Uh, jeg håber sådan, at hun ikke tager det forkert. Jeg vil bare enormt gerne ligesom... hvordan kan man sige det... "være der" for hende. Hun har brug for mig - synes JEG. Men hvad synes hun? Åh! Det er så spændende, jeg er helt flov over at have sendt den! Damn, jeg hader den slags. Ventetid. Jeg venter på at hun svarer, og hvornår gør hun det? Skal jeg vente flere dage, eller blot til i morgen - eller måske bare "senere"? Altså, i aften? Jeg ved det ikke, men jeg er dødsens nervøs! Hun er så ganske speciel.

Josephine er vist sur på mig. Det er jeg lidt ked af, hun er jo trods alt min bedste veninde. Jeg satser på, at hun bare ikke har set min besked, eller måske bare ikke har haft tid til at svare. Jeg har jo sådan set heller ikke været på Messenger her til aften - kun på blog.dk, og jeg kan se derinde, at hun er online. Skægt at hun ikke har svaret... Nej, hun er ikke sur. Hun har ikke noget at være sur over. Jeg har jo ikke gjort noget forkert.

Jeg overvejer at lave en "Peter"-blog i den forstand, at jeg har tusindvis af historier om Peter, som jeg egentlig ikke burde lade gå til spilde, men... Åh, ja, ikke? De er meget personlige. Jeg ønsker bare ikke at have kærligheds-bøger liggende på min hjemmeside. Synes bare, at de fortjener at blive læst... What to do... Jeg må tænke over det. Der kommer ikke flere Peterbøger end de.. hm... 7-8, jeg allerede har skrevet. Men... Måske kan jeg skrive andre kærlighedsbøger og lægge op, og så kalde bloggen noget med kærlighed?`Jeg har faktisk et godt navn, ved ikke, om det er taget, men jeg kan ikke forestille mig det... Men jeg kan jo ikke afsløre det her på denne blog, før siden er oprettet. Men skal jeg gøre det? Er det ikke lige i overkanten? Med hele 3 blogs? Jeg ved det ikke. Jeg må tænke. Måske kan jeg spørge folk til råds. Men hvem? Nej, det er min egen beslutning. Jeg kan jo sådan set også bare lave den, og så lægge de to historier op, jeg allerede har skrevet ind? Det kunne man måske godt... Men siden skal jo først designes. Jeg har en idé, men den er ikke færdig, eftersom jeg ikke ved, om det er sådan, jeg vil have det. Jeg skal også have lavet små billeder til hver historie, så det kan starte med et billede i toppen. Det kunne være ret fedt...! Måske det faktisk er det, jeg skal gøre? Det må jeg se på i morgen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar