Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 29. juli 2010

Det er ikke fair

Jeg har haft en højst forstyrrende dag. Det hele er noget virkelig shitty crap, og jeg er træt af kommunen og deres dumme regler. Magter det ikke. Læs eventuelt denne blog for at forstå:

Jeg forstår ikke, hvad fanden meningen skal være med al den galskab... Det er fandeme så irriterende. Og så har jeg endelig fået taget mig til at spørge en person, jeg kender lidt til, hvad der er i vejen, fordi han har ændret sig markant i løbet af kort tid, og det viser sig så, at han faktisk nok havde brug for, at jeg lige skrev og viste ham lidt interesse og snakkede lidt. Jeg har givet ham min e-mailadresse. René er lidt irriteret over at jeg giver alle og enhver min e-mail - men det synes jeg faktisk ikke, at jeg gør... Jeg synes at det er en uretmæssig anklage. Men som han selv ræsonnerede sig frem til: "Det skal jeg jo ikke blande mig i". No sir, you shall not.

Jeg har været alene hjemme i dag, jeg havde planer om at gøre rent... Men så blev jeg smådårlig i stedet for... Fik spist noget virkelig ulæx mad fra et pizzeria, jeg ikke kender så godt, og jeg har haft tynd mave lige siden... Det ødelagde mine rengøringsplaner. Men alting går jo ikke altid som man har planlagt. Jeg har planlagt at tage ned til de gamle på lørdag. Så må vi se, hvad René kan finde på at lave. Han skal jo ikke med.

Jeg tænker på at flytte til Norge. Sådan, helt permanent og officielt. Det ville være rart at komme væk fra det her lorteland. Eller; det er det jo ikke, men engang imellem bliver man seriøst dårligt behandlet, hvis man ikke er stenrig. Det synes jeg ikke er fair. Men det er jeg nok ikke den eneste, som tænker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar